Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-11   -   Pressemeddelelse

Facebook er en del af synliggørelsen

Hørby Ungdomsskole afholder søndag den 25. september Efterskolernes Dag, som er en af de vigtige dage, når det handler om at få fortalt interesserede unge og deres forældre om, hvad er ophold på Hørby Ungdomsskole kan byde på.

- Kommunikationskanalerne ud til dem, der kunne være interesseret i et efterskoleophold har ændret sig i de senere år, fortæller forstander Mogens Vestergård Pedersen. Tidligere spillede annoncer i dagblade og andre steder en meget central rolle i markedsføringen, men nu har de sociale medier - især Facebook - i den grad udvidet mulighederne for at komme i kontakt med mulige nye elever.

På Hørby Ungdomsskole er oplevelsen, at når man har fundet skolen og søgt informationer på den officielle hjemmeside, så flytter især de unge over på skolens Facebook-profil og her følger livet på efterskolen.

- Vi har valgt, at der her i ugen op til Efterskolernes Dag, hver dag bliver lagt nyt materiale ud om dagen, så de der følger med kan danne sig et indtryk af, hvad der vil foregå på den næste søndag, siger Mogens Vestergård Pedersen.

Hørby Ungdomsskole har tre fokusområder, der skal fortælles om til de gæster, der lægger vejen forbi skolen. Det handler om skolens profil, og det er det pædagogiske repræsenteret ved læringsstile og det er skolens to valgfagslinier - Musik&Drama og Idræt.

Allerede inden dørene åbnes søndag den 25. september, bliver der travlhed på efterskolen, der om fredagen er vært for det nordjyske fodboldstævne for efterskolehold, og således befolkes Hørby den dag af ikke mindre end 30 hold fra de omkringliggende efterskoler.


Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater