Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/11-11   -   Pressemeddelelse

Det bliver billigere at gå på efterskole

Torsdag den 3. november blev finansloven for 2012 præsenteret og til stor glæde i efterskoleverdenen fremgår det af forslaget, at VKO´s planlagte besparelser på elevstøtten til efterskoleelever på 141 millioner kroner bliver ikke til noget alligevel.

Den nye regering fjerner besparelserne, men fastholder, at størrelsen på elevstøtten skal afhænge af husstandsindkomsten og ikke af forælder/forældreindkomsten.

Det ændrede beregningsgrundlag vil betyde ekstra 51 millioner kroner i kassen, og de penge skal afsættes som en reserve til efterskolerne, så det bliver økonomisk overkommeligt for alle familier at sende et barn på efterskole.

- Det er godt for efterskoleverdenen, at disse besparelser rulles tilbage, siger forstander Mogens Vestergård Pedersen, Hørby Ungdomsskole. Vi har i det sidste års tid oplevet at langt flere forældre, end tilfældet har været tidligere, har spurgt til prisen for et efterskoleophold, ligesom vi på samme måde har kunnet mærke, at man er lidt mere forsigtig med en tilmelding. Med den nye finanslov ser det ud til, at det igen bliver overkommeligt for langt de fleste familier, at få et barn på efterskole, og det er godt for bredden og forskelligheden på et elevhold.

Mogens Vestergård Pedersen tilføjer, at skoleformen nu har en stor opgave i at være med til at løfte budskabet om, at det bliver billigere at gå på efterskole ud i den brede befolkning, og han tror på, at det er en melding mange familier med en dreng eller pige i efterskolealderen går og venter på.

En lejlighed til at fortælle historien kan være i forbindelse med det landsdækkende åbent hus arrangement, der afholdes onsdag den 11. januar 2012, og hvor dørene også på Hørby Ungdomsskole åbnes, når man byder interesserede inden for.

Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater