Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/11-11   -   Pressemeddelelse

100 år med frie skoler i Hørby

20. november 1911 modtog Hørby Håndværkerskole sine første tømrerlærlinge, der flyttede ind på første sal i villaen hos forstander Søren Rovsing og dennes familie. Op gennem 1900-tallet voksede elevantallet på skolen, og undervejs blev der foretaget udvidelser, så kapaciteten både på elevværelser og undervisningslokaler langsomt blev udvidet.

I slutningen af 1960´erne, da de store tekniske skoler skød op rundt i landets købstæder forsvandt grundlaget for landsbyernes håndværkerskoler, og også skolen i Hørby måtte dreje nøglen om. Bygningerne stod så tomme et par år, de blev overtaget af Hørby Ungdomsskole, der holdt første skoledag den 9. april 1972.

Den 20. november i år kunne der således fejres 100-års jubilæum for den første skoledag på Hørby Håndværkerskole, hvilket Hørby Ungdomsskole markerede med et åbent hus arrangement om eftermiddagen tirsdag den 22. november, hvor tidligere håndværkerelever og andre interesserede blev budt på kaffe, fortælling om skolens historie og rundvisning på stedet.

Naturligvis var det lokalerne omkring den gamle hovedbygning, der vakte den største interesse for de besøgende, og til trods for indtil flere ombygninger siden håndværkerskolens tid, kunne flere stadig lokalisere, hvor de havde haft deres værelse eller deres faste plads i spisesalen.

Markeringen af håndværkerskolens jubilæum er begyndelsen på den fejring, som Hørby Ungdomsskole har hen over 2012 i forbindelse med efterskolens eget 40-års jubilæum, der falder mandag den 9. april 2012.

Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire