23/03-12
-
Pressemeddelelse
Idrætslinie på emneuge
Mens eleverne på Hørby Ungdomsskole Musik-&Dramalinie i disse dage arbejder på højtryk med at blive klar til premieren på musicalen 'Muren' onsdag den 28. marts, er de elever, som ikke har musik rykket uden for sammen med lærerne fra idrætslinien for at prøve kræfter med fysiske aktiviteter, der bl.a. byder på O-løb, atletik, forårsbadning i Kattegat samt en lang række af de traditionelle boldspil, der i dagligdagen præger viften af idrætstilbud på Hørby Ungdomsskole.
En ny disciplin for inden for idrætsverdenen er det populære 'Crossfit', som byder på højeffektiv og intensiv styrke- og pulstræning. Idrætseleverne får i emneugen mulighed for at kaste sig ud i træningens strabadser med Crossfit, ligesom Hørby Ungdomsskole i det kommende skoleår tilbyder et nyt valgfag - 'Cross n´ dance', der har elementer af intensive fitnessudfordring sammen med dans, kampsport og rytmisk gymnastik.
Inden for på skolen forventes der i den kommende tid stort rykind - først i forbindelse med musical og elevstævne på denne side af Påske, men også når skolen efter Påske markerer sit 40-års jubilæum og i forbindelse med navneændringen fra Hørby Ungdomsskole til Hørby Efterskole inviterer borgere i Hørby inden for til åbent hus onsdag den 11. april kl. 1600.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk