25/05-12
-
Pressemeddelelse
Amatører og professionelle laver film på Hørby Efterskole
Med et lille videokamera og en computer kommer man langt, når det handler om at lave sine egne film. Sådan har det også været for en gruppe drenge på Hørby Efterskole, der gennem de seneste uger har arbejdet på at dreje deres egen film, som skal blive til '2´eren' på en anden film, som en nogle Hørby-elever lavede for et par år siden.
Sideløbende med dette er Hørby Efterskole ved professionelt at få lavet en præsentationsfilm, hvor man i samarbejde med produktionsselskabet 'epic film' i øjeblikket optager på skolen.
epic film er et lille selskab, og initiativtager Kristian Keppler fik egentlig idéen til at starte sit eget filmselskab under en helikoptertur, hvor han havde lovet at hjælpe med et par luftoptagelser i forbindelse med en produktion. I dag holder epic film til i Aarhus og arbejder fortrinsvis med reklamer og musikvideoer - og nu altså også med en præsentationsfilm for Hørby Efterskole.
I forbindelse med research forud for optagelserne faldt filmfolkene fra epic på Hørby Efterskoles Facebook-profil over en lille filmstump fra drengenes film, og blev så begejstrede for idéen her, at dele af den nu bliver genindspillet som indledning til den professionelle præsentationsfilm for skolen.
I sin helhed fortæller præsentationsfilmen, der får premiere onsdag den 20. juni på Hørby Efterskole, historien om mulighederne for fremtidige efterskoleelever, der vælger at bruge et år i 9. eller 10. klasse i Hørby.
- For os har en vigtig vinkel i filmen været at få fortalt om vores arbejde med læringsstilene og de mange intelligenser, siger forstander Mogens Vestergård Pedersen. Denne tilgang til læring er grundlæggende for hverdagen på skolen og findes i fagene, hvad enten der er tale om et bogligt fag eller et af valgfagene fra f.eks. musik&drama-linien eller idrætslinien.
Hørby Efterskole åbner dørene tirsdag den 12. juni til en sommeraften på efterskole for interesserede, der gerne vil opleve nogle af de muligheder stedet kan tilbyde.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk