Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-12   -   Pressemeddelelse

Hørby Efterskole med i modernisering af naturfagsprøven.

Hørby Efterskole er som en af 12 skoler i Danmark med i udvikling af nye prøveformer i naturfag for landets 9. klasser.

Tankerne om en ny naturfagsprøve består i at kombinere fagene fysik, kemi, geografi og biologi og lade eleverne gå til prøve på baggrund af spørgsmål og temaer, der inddrager elementer fra samtlige af de fire naturvidenskabelige fag.

På den baggrund har Ministeriet for Børn og Undervisning igangsat yderligere et forsøg, hvor eleverne i 9. klasse kan komme til en digital skriftlig prøve i fysik/kemi på lige fod med de prøver, der i de senere år har været afholdt i geografi og biologi. Disse prøver tilhører kategorien af de såkaldte 'udtræksprøver', hvor eleverne skal til prøve i et af fagene sammen med et fag fra den humanistiske faggruppe.

Således har der i de forgange uger været afholdt prøver for efterskolen elever, hvor de i forbindelse med naturfagsprøven har haft 24 timer til at forberede deres oplæg til prøven på baggrund af et lodtrukket spørgsmål, som lærerne - Morten Hedegaard Kristensen og Jesper Ejnar Jensen - forinden har udarbejdet. Spørgsmål, som er udarbejdet ud fra det grundsyn, at eleverne lærer på forskellige måder, hvorfor det skal være muligt at gå til forberedelsen med forskellige indfaldsvinkler.

Sarah Smalbro fra Hjørring går i 9. klasse på Hørby Efterskole og havde til sin naturfagsprøve trukket et emne om jorden, dens magnetfelter, vulkanske aktivitet osv.

- Jeg har været rigtig glad for at arbejde på den her måde, fordi man har god tid til at sætte sig ind i, hvad man vil sige til prøven, fortæller Sarah, for det er det godt, at man kan tage stof fra flere fag og på den måde få forskellige vinkler på det man arbejder med. Det synes jeg er godt, for det stiller krav til, at man selv skal have en plan for, hvordan prøven skal forløbe - det er en styrke, understreger Sarah, der sluttede sin naturfagsprøve med et meget flot resultat.

Hørby Efterskole har sidste prøvedag mandag den 25. juni. Herefter handler det om afslutning af skoleåret, hvor der, i stil med sidste skoleår, bl.a. venter eleverne en tur til Rønde, hvor alle tilbringer et par døgn af afslutningsugen, inden de sidste timer af skoleåret tilbringes hjemme i Hørby med fest fredag aften og dimission lørdag den 30. juni som det endelige punktum for skoleåret 2011/12.


Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater