09/11-12
-
Pressemeddelelse
Gymnasiet trækker i eleverne fra Hørby Efterskole
En målsætning i Danmark er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og således inviterede Hørby Efterskole i den forgangne uge vejledere fra en lang række ungdomsuddannelser inden for til en uddannelsesaften for eleverne og deres forældre.
Der er stadig mange måneder til start på en ungdomsuddannelse for Hørby-eleverne og efterskoleåret 2012/13 er kun lige kommet rigtigt i gang, men allerede til februar skal eleverne foretage deres valg, hvorfor det er nu, der skal fokus på de muligheder, der er.
I disse måneder er der brug for samtalerne med skolevejleder Mette Ravnholt fra Hørby Efterskole, der har tilrettelagt et forløb, så alle elever får mulighed for individuel vejledning, men endnu er det for tidligt at sige noget om, hvordan valget falder ud for eleverne, når det endelige skema skal udfyldes - altså til hvilke ungdomsuddannelser de går, når året på Hørby er slut.
Ser man på tendensen fra de tidligere år, så er det STX - det almene gymnasium - der trækker flest elever fra Hørby Efterskole, og således er 35 % af årgangen 2011/12 begyndt på gymnasiet, ligesom HTX - det tekniske gymnasium - også trækker godt i eleverne og har i august modtaget 12 % af de elever, der sidste år var efterskolelever i Hørby.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk