Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-12   -   Pressemeddelelse

Vandretur og vinterbadning - Hørby-elever udfordrer sig selv

Sidste uge op til jul er emneuge på Hørby Efterskole, og mens en stor del af eleverne hyggede sig inden døre, så har en lille gruppe - 'Barskmandsnisserne' - været på tur gennem det østvendsysselske vinterlandskab og har således tilbagelagt 60 km til fods gennem Jyske Ås, cyklet 27 km, prøvet kræfter med både klatrevæg og forhindringsbane og endelig afsluttet ekspeditionen med at vinterbade i bølgerne ud for Sæby Strand.

- Eleverne får med en tur som denne mulighed for at få afprøvet og flyttet nogle af deres grænser i forhold til, hvad de selv troede, de kunne klare, fortæller lærer Dennis Svendsen, der selv har en fortid som elev på Hørby og dengang som deltager var med på en lignende tur.

Undervejs på turen var indlagt forskellige momenter, der havde det formål at udfordre eleverne på andet og mere end bare det at skulle gå en lang tur. Således kom alle på skift til at beklæde posten som gruppeleder med ansvaret for efter kort at lede gruppen hen til næste punkt på ruten og undervejs lede og fordele opgaver til gruppens medlemmer, hvis noget skulle klares.

Det var ikke kendt for deltagerne, hvor lang dagens etape var, og Dennis Svendsen fremhæver, at som dagene skred frem, var det ikke det at gå, der var det hårdeste, men derimod uvisheden om, hvorvidt der var fire minutters eller fire timers gang til næste overnatningsplads, hvor der skulle tændes bål og varmes mad.

Sidste udfordring på turen var vinterbadning. En mental udfordring for eleverne, der efter den lange gåtur kom på cyklerne og satte krus mod Sæby. På stranden lige nord for havnen blev udfordringen præsenteret, alle foretog en hurtig omklædning og så gjaldt det om, så hurtigt som muligt at komme ud i og under vandet, for så i et lige så raskt tempo igen at komme op på stranden, hvor håndklæde og tørt tøj ventede.

- Jeg er sikker på, at eleverne med en tur som denne har fået en oplevelse, som de ikke lige glemmer, siger Dennis Svendsen. Da jeg kom hjem skrev jeg på min Facebook-profil, at jeg havde været på 'Barskmandstur', og inden længe havde flere tidligere Hørby-elever, der i deres tid var med på turen, været inde og give en kommentar og fortælle om deres oplevelser.

Både for 'Barskmandsnisserne' og de øvrige elever på Hørby Efterskole har julefreden nu sænket sig og alle er draget hjem til et par ugers juleferie, inden efterskolen igen åbner dørene søndag den 6. januar for at tage fat på flere vinteraktiviteter, der blandt andet indbefatter den årlige skirejse, som denne gang går til Dagali i Norge.

Relevant information

http://www.hørbyungdomsskole.dk


Pressekontakt


Firma

Hørby Ungdomsskole
Snedkergårdsvej 11. Hørby
9300 Sæby, Danmark

  +45 40 54 66 36
  +45 40 54 66 36

http://www.hørbyungdomsskole.dk

Modtag nyheder fra Hørby Ungdomsskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater