22/03-13
-
Pressemeddelelse
Om så det gælder... - Hørby Efterskoles musical om Hvidstengruppen
"Der står en række pæle, som hver især blev støttet af en ryg". Sådan lyder indledningsstofen til den sidste af de sange, der indgår i Hørby Efterskoles musical om den berømte Hvidstengruppe fra byen af samme navn.
Musicalen sætter fokus på historien om Hvidstengruppen fra den dag i 1943, hvor den lokale dyrlæge hverver Marius Fiil til modstandsarbejdet og indtil den 29. juni 1944, hvor tyskerne henrettede de otte centrale medlemmer af gruppen.
Musicalens budskab udtrykkes netop i linjen fra sagen ovenfor, hvor de døde pæle bliver symbol på undertrykkelse og ondskab, men det menneskelige - ryggen - bliver det stærke, hvorfor det er den menneskelige vilje til handling, bliver det bærende i tilværelsen.
- Det er jo ikke altid, vi kan bestemme, hvad der sker med os, men det man kan gøre noget ved er, hvordan man forholder sig til omstændighederne - og dermed til sit liv, siger lærer Helle Krogsgaard, der underviser i drama på Hørby Efterskole og har været med til både at skrive musicalen og iscenesætte den.
Musicalen tekster og musik er skrevet af skolens lærere og blev første gang opført i 1998. Sidste forestilling i denne omgang er i forbindelse med skolens elevstævne for tidligere elever, hvor det netop er det elevhold, der har 15-års jubilæum, som opførte musicalen første gang.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk