19/04-13
-
Pressemeddelelse
Mange til kunstudstilling på Hørby Efterskole
Lokale kunstnere og kunstnere med tilknytning til Hørby Efterskole har i disse dage et udvalg af deres værker hængende på væggene i de ny renoverede og ombyggede lokaler på skolen, og i weekenden var der inviteret til udstilling for interesserede.
Næsten 100 mennesker - heriblandt en del Hørbynitter - lagde vejen forbi skolen for at se de mange billeder. En del tidligere elever har billeder med på udstillingen, ligesom de to Sæby-kunstnere Kirsten Johansen og Finn Jakobsen også er med.
Kirsten har været lærer på Hørby i en periode og Finn var i 31 år skolens forstander. Han havde bl.a. sit fem meter lange maleri - bestående af fem enkeltbilleder - med på udstillingen.
Det store maleri hedder "Alting har en tid" og er et maleri i fem akter, hvor udviklingshistorien det fortæller, tager sit udgangspunkt i Big Bang.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk