31/05-13
-
Pressemeddelelse
Styrkeprøve og sved for efterskoleelever.
Det er snart tid for afgangsprøver på Hørby Efterskole, og lærerne er ved at finde de grønne duge frem til eksamensbordene. Men, nu er det imidlertid ikke i alle fag, at prøven finder sted ved det grønne bord, og således var Hørbys elever fra valgfaget Cross'N'Dance i fitnesscenter i Aalborg, hvor der for alvor var mulighed for prøve kræfter med udfordringerne her og få afklaret, hvad de opbyggede muskler duer til.
- Der går mange rygter om, at man tager på, når man er på efterskole, siger idrætslærer Johnni Rasmussen, der har været en af initiativtagerne til valgfaget Cross'N'Dance, men vi har faktisk mange eksempler på, at det modsatte er tilfældet. Det sker ikke mindst når eleverne bruger de muligheder, der er for at gøre bevægelse og motion til en aktiv del af deres dagligdag. F.eks. har vi i år en dreng på skolen, der har tabt sig mere end 20 kilo, slutter Johnni Rasmussen.
Hørby Efterskole er kendt for at have de klassiske boldspil på programmet i idrætslinien, men gennem de senere år har skolen udvidet tilbuddet til eleverne, hvor eks. faget Cross'N'Dance, der er en kombination af dansk, rytmik, bevægelse og fitness, tiltaler rigtig mange elever, ligesom et af de øvrige nye fag - floorball - er blevet meget populært, når eleverne vælger fag.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk