01/07-13
-
Pressemeddelelse
Fællesskabet er lykken - farvel efter 10 måneders efterskoleliv i Hørby
Et efterskoleår er slut på Hørby Efterskole og bygningerne, og der er pludselig blevet meget stille på skolen efter en intensiv afslutningsuge, der fredag og lørdag kulminerede i afslutningsfest på skolen for elever og personale og dimissionsfest lørdag den 29. juni som det endelige punktum for skoleåret.
Eleverne havde op til afslutningsdøgnet været på tur til Læsø, hvor skoleårets sidste udfordringer blev klaret, de sidste mindebøger udvekslet og de samtaler med hinanden blev ført.
Hørby Efterskole har i de senere år har fokus på de idrætsgrene, de ligger lidt uden for de traditionelle boldspil og i indeværende skoleår, har det ikke mindst være fitness, løb, styrketræning og cross, der har fanget eleverne, og derfor var der også under opholdet på Læsø et Race, hvor de deltagende elever blev udfordret i løb, cykling, løb i vand og burpees i vand rundt på store dele af Læsø. En udfordring som hurtigste elev klarede på lidt under tre en halv time. Flere af de deltagende elever var mandag aften hjemme i Hørby med i udfordringen om at klare 1000 burpees på tid. Denne udfordring vand Kathrina Lehm fra Hjallerup, der brugte 93 minutter og 15 sekunder på udfordringen.
Eleverne fra Hørby Efterskole årgang 2012/13 er nu rejst hjem på sommerferie med 10 måneders efterskoleoplevelser i bagagen. Rygsækken er tungere end den, der blev båret ind på skolen sidste år i august, fordi alle efter skoleåret er blevet klogere på sig selv sine medmennesker og sin omverden, fordi det er her mellem mennesker i det fælles samliv, at friheden fællesskabet, lykken, kærligheden, venskabet, håbet og modet findes som forstander Mogens Vestergård Pedersen udtrykte det i sin dimissionstale til eleverne.
Sommerperioden skal på Hørby bruges til forskellige renoveringsarbejder, så skolen søndag den 11. august er klar til at modtage det nye elevhold og til at tage fat på nye 10 måneders efterskoleliv.
Relevant information
http://www.hørbyungdomsskole.dk