Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-11   -   Pressemeddelelse

Ny undersøgelse: Henkastet affald presser kommunerne

Hver gang burgerpapiret ryger ud ad bilvinduet, bliver der færre penge til daginstitutioner, skoler og plejehjem, skriver Hedeselskabets elektroniske nyhedsbrev Vækst.

44 procent af landets kommuner har siden 2007 oplevet stigende mængder af henkastet affald. Det tvinger de i forvejen pressede kommuner til i stigende grad at sætte ressourcer af til indsatsen mod problemet.

Det skriver Hedeselskabets elektroniske nyhedsbrev Vækst på baggrund af en ny undersøgelse, som Jysk Analyse har gennemført for Hold Danmark Rent og Hedeselskabets tidsskrift Vækst.

Ifølge undersøgelsen arbejder 25 procent af de 79 adspurgte kommuner med kortlægning og registrering af henkastet affald, mens 20 procent har en handlingsplan for reduktion af henkastet affald.

Disse tal må ventes at stige, for flere af kommunerne har sagt til Jysk Analyse, at de ønsker at komme i gang med at kortlægge og registrere affaldet, herunder også omkostningerne til det henkastede affald.

På den måde kan det blive synliggjort, at en del af borgernes egne skattekroner følger med, når burgerpapiret ryger ud ad bilvinduet, skriver Vækst.

Ifølge undersøgelsen fra Jysk Analyse kunne hovedparten af kommunerne ikke give et klart billede af deres omkostninger til indsamling og håndtering af henkastet affald i 2010.

En tidligere analyse har ifølge Hold Danmark Rent vist et omkostningsniveau på cirka 500 millioner kroner om året til henkastet affald - penge, der ellers kunne være gået til daginstitutioner, skoler og plejehjem.

Ifølge direktør Anne Holm Hansen fra Hold Danmark Rent afspejler undersøgelsen fra Jysk Analyse, det, som kommunerne flere gange har givet udtryk for, at de dels er pressede økonomisk og at de dels mangler gode metoder til indsatsen.

Hold Danmark Rent samarbejder i øjeblikket med en række kommuner om at udvikle værktøjer til netop kortlægning af henkastet affald.

Relevant information

http://www.hedeselskabet.dk/


Pressekontakt


Firma

Hedeselskabet
Klostermarken 12 Postboks 91
8800 Viborg, Danmark

  21 79 70 71

http://www.hedeselskabet.dk/

Modtag nyheder fra Hedeselskabet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater