07/08-14
-
Pressemeddelelse
Nye ambassadører skal give turister super-service
God service fra dygtige medarbejdere er et vigtigt konkurrenceparameter for danske hoteller, turistvirksomheder og serviceerhverv i øvrigt. Virksomheder på udkig efter dygtige servicemedarbejdere får på torsdag den 7. august mulighed for at møde 24 nye Service Ambassadører, uddannet efter et nyt koncept. Det sker ved et åbent hus arrangement i København
Medarbejdere, der brænder for service. Og som kan give danske og udenlandske kunder og turister god og professionel betjening.
Det er, hvad danske hoteller og turist- og servicevirksomhederne sukker efter. Og det er, hvad de får mulighed for at finde ved et åbent hus arrangement i København på torsdag den 7. august. Det finder sted på Hotel Wakeup i Borgergade i tidsrummet kl. 14.00 - 18.00.
Ved arrangementet kan virksomhederne møde 24 nye Service Ambassadører, der har gennemgået et 6 ugers kursus i service, arrangeret af firmaet Help@Head i samarbejde med Københavns Kommunes Jobservice. Det er Service Ambassadører, der har fået en intensiv og virkelighedsnær undervisning, oplyser adm. dir. Henning Glarvig, Help@Head. Underviserne er nemlig alle erfarne aktører fra hotel, turisme og servicebranchen.
-God service fra veluddannede medarbejdere er et meget vigtigt konkurrenceparameter for danske hoteller, turismevirksomheder og øvrige serviceerhverv, herunder detailhandel. Og de nye Service Ambassadører har lagt et stort, personligt engagement i undervisningen. De har bl.a. været" mystery shopper "på udvalgte hoteller og servicevirksomheder, ligesom de har haft fag som gæste- og kundeservice, salg & revenue management, interkulturel forståelse samt klagebehandling og personlig kommunikation, siger Hennings Glarvig.
På åbent hus arrangementet får virksomhederne præsenteret uddannelsen såvel som de nye Service Ambassadører, som de får en mulighed for at møde - og evt. aftale en kommende ansættelse med. Det kan være i form af hel- eller deltidsansættelse, et job med løntilskud, projektansættelse eller praktikplads.
Arrangementet rummer også indlæg af adm. direktør Katia K. Østergaard, HORESTA - og Henning Glarvig vil præsenterer en helt ny KAPPA-model for optimal service, som kursisterne selv har udviklet.
Pressekontakt
Henning Kaae Glarvig
Managing Director
+45 20 76 26 00
Firma
HELP@HEAD
Ny Kongensgade 9
1472 København K.,
Danmark
+45 20 76 26 00
+45 20 76 26 00
http://helpahead.dk