Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/01-13   -   Pressemeddelelse

Pædagoger og mødregrupper vil lære førstehjælp til børn

Hvert år registrerer landets skadestuer over 150.000 børneulykker - heraf nogle med dødelig udgang. Nu vil pædagogerne have gjort førstehjælp lovpligtig, og mange mødregrupper melder sig også til kurserne. Her lærer de at takle livstruende situationer bedst muligt og bliver samtidig bedre til at forebygge ulykker.

Det har tidligere været en fast del af uddannelsen til pædagog at lære førstehjælp, men sådan er det ikke længere.
"Der er stor forskel på institutionerne. Nogle steder kan alle ansatte førstehjælp, andre steder ved ingen, hvordan man genopliver et barn. Det virker mærkeligt, at fx zoneterapeuter har pligt til at kunne førstehjælp, mens der ikke stilles krav til en pædagog eller dagplejer, der dagligt står med ansvaret for 5-10 børn. Det vil nedbringe antallet af dødsulykker og begrænse følgeskaderne af de ulykker, der sker, hvis det bliver lovpligtigt, at alle, som arbejder med børn, skal kunne førstehjælp," fastslår Linda Sachmann fra Helpan & HelpanSafety.
Derudover tænker man automatisk mere i sikkerhed, når man kan sin førstehjælp. Pædagoger i vuggestuer, børnehaver, SFO'er og ikke mindst dagplejere vil bedre kunne forudse ulykker og nå at afværge dem.

Forkert tøj kan kvæle barnet
De mest livstruende situationer har typisk med kvælning at gøre. Barnet kan få maden galt i halsen eller få truet sin vejrtrækning, fordi noget strammer om halsen.
"Mange kvælningsulykker skyldes uhensigtsmæssig påklædning. Halstørklæder, hættebluser eller snører kan vikle sig rundt om halsen og forårsage kvælning, når barnet falder ned fra et træ el.lign. Her kan man forebygge ved at give barnet tøj på, som det frit kan lege og tumle rundt i uden at hænge fast i noget," forklarer Linda Sachmann.
For dagplejere, som står alene med børnene, er det særligt vigtigt at vide, hvordan man forebygger og håndterer børneulykker.
"En vigtig del er at lære at skelne mellem, hvad man kan gøre selv, hvornår barnet skal tilses af en læge, og hvornår situationen kræver akut førstehjælp, indtil ambulancen når frem," siger Linda Sachmann.

Mødregrupper på førstehjælpskursus
Førstehjælp er grundlæggende ens for voksne og børn, men fx genoplivning skal udføres på en anden måde, når det gælder et lille barn. Og det er ikke kun pædagoger, som gerne vil lære førstehjælp til børn. En ny tendens er, at også mødregrupper tager på kursus.
"Flere og flere forældre vil gerne kunne give førstehjælp til deres børn. Når man kan sin førstehjælp, tager man faretruende situationer mere roligt. Man føler sig mere tryg, fordi man er sikker på, hvad man skal gøre, når barnet fx falder og banker hovedet ned i sofabordet eller har spist giftige bær," vurderer Linda Sachmann.

Løbende opdatering af institutionen
Flere kommuner benytter en model, hvor der aftales en række kurser i løbet af et år, som de enkelte institutioner i kommunen så melder ind på og sender 1-2 medarbejdere af sted ad gangen. På den måde bliver det ikke så stor en udskrivning på én gang. Det tager nogle år, før alle har været på kursus, men der er altid nogen på hver institution, der kan give førstehjælp til børn.
"Det har også den fordel, at der hele tiden er nogen, der lige har været på kursus og har teknikkerne i frisk erindring, så institutionen som helhed løbende bliver opdateret," pointerer Linda Sachmann.
Typisk vil dagplejerne gerne have førstehjælpskurset på en og samme dag, fx en lørdag. "Det er ikke noget problem, hvis det er Helpan der forestår undervisningen, for vi kommer det antal instruktører der er behov for" slutter Linda Sachmann.

Relevant information

http://www.helpan.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Helpan
Skeevej 107
4370 St. Merløse, Danmark

  +45 57 60 01 11
  +45 57 60 01 11

http://www.helpan.dk

Modtag nyheder fra Helpan på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater