28/08-09
-
Pressemeddelelse
Prøv en anderledes træningsform
Helsebrixen er et motionscenter med træning på eldrevne brixe. Brixene hjælper med til at bevæge personen, der træner på brixen, således at bevægelsen sker i et roligt kontrolleret tempo med lav belastning af leddene. Træningen foregår liggende på 6/8 forskellige brixe (indeholdende mere end en funktion). På brixene træner man muskulært, og muskulaturen masseres og udstrækkes.
Den særlige træning på brixene er skånsom, idet man ved at ligge ned fjerner kroppens tyngde, og derved mindsker belastningen af leddene. Samtidig placeres man på en brix, der kontrollerer kroppens bevægelser, således man ikke kan komme til at overstrække eller overbelaste leddene. (Hvilket vores klient-gruppe ville ha' meget stor sandsynlighed for at gøre, hvis de trænede fri træning uden brixe f.eks. fitness, gymnastik eller lign.)
Netop fordi træningen på brixene er skånsom og samtidig effektfuld tæller størstedelen af klientellet mennesker med sygdomme eller andre der oplever fysiske begrænsninger, efter f.eks. skader, operationer eller som er aldersbetingede.
De fleste klienter har før mødet med Helsebrixen ofte måtte opgive andre former for træning fordi deres kroppe ganske enkelt ikke kan holde til det, eller de ikke kan bevæge sig uden hjælp. Andre har f.eks. udtømt de muligheder, der er i de offentlige system for genoptræning, og finder hos Helsebrixen en skånsom og sundhedsfremmende motionsform, der hjælper dem videre efter f.eks. operationer, hjerneblødninger og blodpropper.
Mødet med klienten:
Helt fra første kontakt med klienten, det være sig når de henvender sig på telefonen eller møder op i Helsebrixen, er det personalets vigtigste opgave at spørge ind til klientens fysiske og øvrige tilstand, for nøjagtig at vide, hvordan træningen for den individuelle skal foregå.
Træningen starter altid med en prøvetime, hvor brixene gennemgås og klientens fysiske tilstand vurderes. Herefter aftales et træningsforløb, der i antal af ugentlige gange tilpasses og anbefales ud fra klientens tilstand og reaktion på træningen.
Efterfølgende ledsages og instrueres klienterne hver gang gennem deres træningsprogram, der ydes hjælp til betjening af brixene, til løbende udvidelse af træningsprogrammet og for mange også hjælp med rent fysisk at bevæge sig mellem brixene.
Den personlige kontakt til hver enkelt klient er afgørende, således man hele tiden følger deres fysiske fremskridt og deres øvrige forbedring.
Klienternes fysiske fremskridt er åbenlyse. Klienterne oplever f.eks. hurtigt mindre eller slet ingen smerter, øget fleksibilitet i krop og led, mere styrke og generelt en forbedring af deres fysiske såvel som mentale tilstand og dermed også en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Ved vedblivende træning på brixene oplever mange, at de i første omgang kan mindske eller fjerne deres symptomer og på sigt, at de vedbliver at fastholde forbedringen uden tilbagefald.
Som personale ser vi allerede første gang en stor forskel på klientens ændring i tilstand fra de træder ind af døren til de går efter endt træning. Deres tilstand er allerede ændret til det bedre. De går f.eks. bedre, har færre smerter, er i bedre humør osv.
Der er flere grunde til at Helsebrixen definerer sig som et anderledes motionscenter.
Vi tilbyder en træningsform for mange af de mennesker, der ikke har andre muligheder på grund af sygdom, lammelser, smerter eller andre fysiske begrænsninger. Vi ser tydeligt en fremgang hos alle vores klienter, og oplever uden tvivl træningen på Helsebrixen som sundhedsfremmende, idet mange klienter oplever at vedblive at være symptomfri ved vedvarende træning på brixene. Helsebrixen er også et anderledes motionscenter på grund af den personlige kontakt til hver enkelt klient. Kontakten gør, at vi er i stand til at imødekomme den enkelte klients særlige behov og altid at være til deres rådighed under træningen med hjælp, instruktion og vejledning, og i forlængelse af det - en oprigtig interesse i deres velbefindende.
Beskrivelse af klient-grupper og -/behov:
Størstedelen af Helsebrixens klienter kan kategoriseres i følgende kategorier:
Diskusprolapser (både opererede og ikke opererede) samt svære rygsmerter.
For denne gruppe er det essentielt, at de vejledes i en gradvis optræning af ryggens smidighed og styrke og for dem er de brixe, som er med til at strække rygmusklerne meget gavnlige, idet trykket på rygsøjlen mindskes ved at mindske spændingerne i ryggen.
Hofteopererede (kunstige hofter). Langt de fleste hofteopererede har en meget formindsket mulighed for bevægelse i hofteleddet. Fordi der altid er en risiko for en dislokation af det kunstige led. Træningen er særlig gavnlig for dem, fordi brixen har kontrolleret udsving og bevægelse, der aldrig vil overstige den hofteopereredes bevægelighed.
- Knæproblemer smerter/knæopererede/kunstige knæ. Fælles faktoren for klienter med knæproblemer er at træning med vægt på leddet er svær, smertefuld og for nogen umuligt. Derfor er træningen på brixenen ideel da al vægt fjernes fra leddet og knæleddet altid er i en kontrolleret stilling. På de brixe, hvor der sker bevægelse i leddet sker det skånsomt samtidig med at produktionen af ledvæske i knæleddet stimuleres.
Overvægt. Overvægtige finder på Helsebrixen en måde til at starte med at motionere på, idet, som ovenfor beskrevet, man netop kan træne uden kroppens tyngde belaster leddene. Mange overvægtige har alvorlig følgesygdomme eller -symptomer, der gør deres muligheder for at motionere begrænsede.
Hjerneblødninger/blodpropper. Følgerne af hjerneblødninger er for mange lammelser i højere eller mindre grad, og dermed tab af funktionalitet og bevægelighed. I Helsebrixen har vi en del klienter med halvside-lammelser, og de udgør en gruppe der følges særligt intenst idet de ofte skal hjælpes på brixen, og fra brix til brix. Træningen for dem er optimal fordi brixene bevæger deres kroppe således, at den side med lammelser eller nedsat funktionalitet styrkes. Disse klienter hjælpes desuden med særlige hjælpemidler til at kunne følge brixens bevægelser. Derudover hjælper brixene til at aflaste klientens "raske" side der ofte er overbelastet og bevæges uhensigtsmæssigt for at kompensere for den side af kroppen med nedsat funktionalitet.
Hjertepatienter. Gavnes af motion i et roligt tempo, der ikke belaster deres hjertekarsystem uhensigtsmæssigt.
Gigt - leddegigt/slidgigt. Disse klienter oplever store smerter i krop og led og gavnes igen ved at motionen foregår liggende, uden belastning af deres led.
Hypermobile. Størstedelen af vores helt unge klienter er hypermobile, og i den grad at det f.eks. at gå en tur kan være en svær belastning for ankelled. Og det er udelukket for dem at følge motion, der normalt er rettet mod et yngre publikum, da det enten er umuligt eller medfører en stor risiko for dislokation af led. Den liggende træning på brixene er gavnlig for dem fordi den forgår uden belastning af leddene, og i et kontrolleret bevægelsesudsving.
Sclerose. Er en kronisk sygdom som rammer nerverne i central nervesystemet . Oftest har klienter med MS haft attak der forsager lammelser og følelseshed i benene. Dvs. gangbesvær, svimmelhed og synsbesvær. Helsebrixens motion giver ikke overophedet muskler som ikke er godt til folk med MS.
Parkinson. Er en neurologisk sygdom. Klienterne har muskelstivhed, rysten, langsomme træge bevægelser og balance besvær. Vigtigt at holde muskler og led smidige.
Stressreducerende. En stor del af Helsebrixens fysiske velfungerende klienter bruger bevidst den rolige træning på brixene som stressreducerende efter arbejdsdagen. Flere klienter har brugt det som en vej ud af stressbetingede sygemeldinger.
Relevant information
http://www.helsebrixen.dk