06/12-11
-
Pressemeddelelse
Anerkendelse af Henkels engagement i bæredygtig dyrkning af palmeolie
Verdensnaturfonden (WWF) har rangeret Henkel i den øverste kategori af det globale Palm Oil Buyers' Scorecard 2011 (scorecard for opkøbere af palmeolie), idet virksomheden er blevet tildelt den maksimale score på ni point ud af ni. I forbindelse med udarbejdelsen af den internationale rangliste vurderede WWF over 130 firmaer, herunder 64 fra Tyskland, tilhørende forbrugsvareindustrien og detailhandlen med hensyn til deres bidrag til bæredygtig dyrkning af palmeolie. WWF har i dag offentliggjort Palm Oil Buyers' Scorecard 2011 i forbindelse med den årlige konference i Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO - rundbordsmøde om bæredygtig palmeolie) i Malaysia.
"En topplacering i Palm Oil Buyers' Scorecard 2011 bekræfter endnu en gang den førende rolle, som Henkel spiller inden for bæredygtighed," siger Kasper Rorsted, bestyrelsesformand i Henkel. "Vi er engagerede i og forpligtede på bæredygtighed og CSR (virksomhedens sociale ansvar) i hele værdikæden. Det omfatter en bæredygtig anvendelse af råvarer og bevaring af naturlige ressourcer." Fra 2015 og fremad vil den totale mængde af palmeolie og palmekerneolie, der anvendes i Henkels produkter som basis for fornyelige råvarer, være fuldt dækket af RSPO-certifikater, der dokumenterer bæredygtigheden af palmeoliekilderne.
Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO)
RSPO (rundbordsmøde om bæredygtig palmeolie) blev oprindelig nedsat i kølvandet på et initiativ, der udgik fra WWF og andre interesserede repræsentanter, som kom fra forretningssektoren. Henkel har samarbejdet med organisationen siden 2003 og har været officielt medlem siden 2008. RSPO's målsætning er at fremme den bæredygtige produktion af palmeolie og palmekerneolie og at forhindre ødelæggelsen af regnskov. Med dette mål for øje har RSPO fastsat en certificerings- og marketingsmodel for palmeolie fra plantager, der dyrkes bæredygtigt. Med henblik på at fremme og etablere Book & Claim-systemet (dvs. reservere og gøre krav på) for palmekerneolie blev Henkel den første virksomhed i verden, som gjorde brug af det udvidede certificeringssystem for palmeolie, som var udvidet til at omfatte palmekerneolie. RSPO er for tiden den eneste institution, som har defineret kriterier for bæredygtig dyrkning af palmeolie og palmekerneolie.
En stærk partner i bæredygtig produktion af palmeolie
For at fremme konceptet om bæredygtig produktion af palmeolie endnu mere effektivt er Henkel gået i dialog med andre partnere over og uden for RSPO. Henkel tilsluttede sig Coalition on Sustainable Palm Oil (POC - koalitionen for bæredygtig palmeolie) i oktober 2009. Koalitionens medlemmer omfatter repræsentanter for forbrugsvare- og fødevareindustrien, som opererer globalt, samt ngo'er som Greenpeace, Oxfam, WWF og andre. Deres fælles mål er at støtte et moratorium om den ødelæggende rydning af regnskov, og de deltagende virksomheder har forpligtet sig til at udskifte deres indkøb af palmeolie til udelukkende bærbart drevne kilder efter en fastsat dato.
Henkel har desuden været initiativtager til "Forum for Sustainable Palm Oil" (forum for bæredygtig palmeolie) sammen med industripartnere, WWF og den tyske sammenslutning for internationalt samarbejde, German Association for International Cooperation (GIZ). Dets mål er at fremme brugen af bæredygtigt produceret palmeolie og palmekerneolie. De standarder, der er defineret af RSPO, tjener som grundlag for dette arbejde og skal udvikles og suppleres af forummet.
Henkel giver detaljerede oplysninger om bæredygtighed og CSR samt om sit bidrag til bæredygtig dyrkning af palmeolie på sit websted: www.henkel.com/sustainability.
Den internationale version af "WWF Palm Oil Buyers' Scorecard 2011" kan downloades fra internettet: http://www.panda.org/palmoilscorecard/2011.
Relevant information
http://www.henkel.dk/
Firma
Henkel Norden AB
Helgeshøj Allé 20-22
2620 Taastrup,
Danmark
+46 10 480 76 11
http://www.henkel.dk/