Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/08-12   -   Pressemeddelelse

De gode resultater fortsatte i andet kvartal 2012 Henkel rapporterer kraftig stigning i salg og indtjening

Salgsstigning på 6,4 pct. til 4.206 mio. euro (organisk: + 4,0 %)
Justeret* driftsresultat: + 18,6 procent til 609 mio. euro
Justeret* EBIT-margin: + 1,5 procentpoint til 14,5 pct.
Justeret* indtjening pr. præferenceaktie (EPS): + 22,8 procent til 0,97 euro
Igen markante resultater fra Emerging markets (organisk salgsvækst: + 8,1%)
Mål for 2012 bekræftet: Forventet EPS-vækst opjusteret fra mindst 10 procent til omkring 15 procent
Düsseldorf - "Henkel fortsatte sine gode resultater i andet kvartal på trods af vanskelige markedsforhold. Vi skabte lønsom vækst i alle vores forretningssektorer og opnåede en betydelig stigning i vores EBIT-margin", sagde Henkels adm. dir. Kasper Rørsted. "De solide resultater i andet kvartal afspejler også vores vedholdende fokus på vores strategiske prioriteter. Vi har dermed taget et vigtigt skridt frem mod at nå vores mål for 2012."

I forbindelse med regnskabsåret 2012 udtaler Rørsted: "Vi forventer, at det meget omskiftelige miljø med usikkerheder i vores markeder vil fortsætte. Især vil følgerne af gælds- og finanskriserne i en række lande fortsat være en udfordring. Derfor vil vi fortsætte med at analysere, tilpasse og yderligere forbedre vores processer og strukturer."

Vejledning for 2012 bekræftet - forventet EPS-vækst opjusteret

"Med grundlag i vores solide resultater i dette første halvår er vi sikre på at nå vores mål for 2012. Vi forventer, at den organiske salgsvækst vil være mellem 3 og 5 procent, og at vi kan øge den justerede EBIT-margin til 14 procent. Vedrørende justerede resultater pr. præferenceaktie har vi opjusteret vores forventede vækst fra mindst 10 procent til omkring 15 procent", tilføjede Rørsted.

Henkels salg i andet kvartal 2012 udgjorde 4.206 millioner euro, en forøgelse på 6,4 procent sammenlignet med tallet for samme kvartal sidste år. Organisk salg, der ikke omfatter virkningen af valuta og virksomhedsopkøb/virksomhedsfrasalg, steg med 4,0 procent, en solid vækst sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Alle vores tre forretningssektorer bidrog til denne positive udvikling: Vaskemidler og husholdning havde en stærk organisk vækst på 5,1 procent, den organiske salgsvækst inden for forretningssektoren Kosmetik/personlig pleje nåede solide 2,8 procent, og forretningssektoren Limteknologier skabte også en solid organisk salgsvækst på 3,6 procent.

Efter fradrag af engangsfortjeneste, engangsgebyrer og omstruktureringsgebyrer blev det justerede driftsresultat forbedret med 18,6 procent fra 514 millioner euro til 609 millioner euro, og alle tre forretningssektorer bidrog hertil. Det rapporterede driftsresultat (EBIT) steg med 8,5 procent, fra 537 millioner euro til 583 millioner euro.

Justeret indtjening før renter og skat (EBIT-margin) steg betragteligt med 1,5 procentpoint, fra 13,0 procent til 14,5 procent. Den rapporterede indtjening før renter og skat i procent af salget blev på 13,9 procent sammenlignet med 13,6 procent i samme periode året før.

Virksomhedens regnskabsresultat viste, sammenlignet med sidste års resultat, en forbedring på 6 millioner euro til 35 millioner euro. Skatteprocenten på 24,8 procent lå lidt over sidste år (24,4 procent).

Nettoindtjening for kvartalet steg med 9,9 procent, fra 375 millioner euro til 412 millioner euro. Efter fradrag af 11 millioner euro, der skyldes ikke-kontrollerende renter, udgjorde kvartalets nettoindtjening 401 millioner euro (samme kvartal sidste år: 366 millioner euro). Justeret nettoindtjening for kvartalet efter fradrag af ikke-kontrollerende renter udgjorde 420 millioner euro sammenlignet med 343 millioner euro i samme kvartal sidste år. Indtjening pr. præferenceaktie (EPS) steg fra 0,85 euro til 0.92 euro. Det justerede tal blev 0,97 euro sammenlignet med 0,79 euro i samme kvartal sidste år.

Der blev gjort yderligere gode fremskridt i forvaltningen af ​​nettoarbejdskapitalen. Sammenlignet med samme periode sidste år blev forholdet mellem nettodriftskapital og salg forbedret med 0,9 procentpoint til 7,5 procent. Nettogæld blev reduceret til 1.269 millioner euro pr. 30. juni 2012 (30. juni 2011: 1.959 millioner euro).


Flere oplysninger:
Cecilia L Destoup
Head of Corporate Communications
Henkel Norden AB
T: +46 10 480 7611
www.henkel.dk

Henkel er aktiv over hele verden med førende varemærker og teknologier inden for tre forretningsområder: Kosmetik og hygiejne, vask og husholdningsrengøring samt lim, tætning og overfladebehandling. Virksomheden blev grundlagt i 1876 og har i dag en markedsledende position inden for konsumentområdet samt industrien med velkendte varemærker som Schwarzkopf, Syoss, Loctite og Pattex. Henkel har ca. 47.000 medarbejdere og rapporterede i 2011 en omsætning på 15.605 millioner euro og et overskud på 2 029 millioner euro. Henkel er registreret på den tyske børs DAX. Henkel Norden har ca. 440 medarbejdere og omsatte for 187 millioner euro i 2011.

Relevant information

http://www.henkel.dk/


Pressekontakt


Firma

Henkel Norden AB
Helgeshøj Allé 20-22
2620 Taastrup, Danmark

  +46 10 480 76 11

http://www.henkel.dk/

Modtag nyheder fra Henkel Norden AB på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater