01/03-13
-
Pressemeddelelse
Webshoppen Henny and My fylder 1 år
Den 8. marts er det 1 år siden at Henny and My gik online med en webshop fyldt med accessories og sko. Marianne Kruse, der kastede sig ud i livet som iværksætter, fortæller her om sine tanker for en webshop, der vil andet og mere end tøj.
"Det seneste år har været en fantastisk rejse, hvor både jeg personligt, og Henny and My teamet, har haft en masse dejlige succesoplevelser. Da shoppen gik live i marts 2012, turde jeg ikke engang håbe på den utrolige start, som vi har fået. Vi har været heldige, og jeg er evigt taknemmelig for alle vores søde kunder, samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst pressen, som har hjulpet os godt fra start", fortæller Marianne, der tidligere har arbejdet for By Malene Birger og er vant til at begå sig i modeverdenen.
Tidsløse designeraccessoriesSelvom ét enkelt år ikke er meget, er der alligevel sket meget for Henny and My de seneste 12 måneder. I takt med, at flere og flere klikker forbi www.hennyandmy.dk, har Marianne også løbende udvidet sortimentet. Konceptet bag webshoppen har fra start været at tilbyde designeraccessories og sko til det modebevidste publikum, der gerne vil købe produkter, som holder flere sæsoner. "Konceptet holder vi fast i, men vi tager løbende nye og mere internationale profiler ind", fortæller Marianne og tilføjer, at shoppen fornylig har fået tilføjet mærker som Lanvin, Saint Laurent og Nike. "Vi er stolte over at kunne præsentere disse navne, og vi fornemmer også stor begejstring blandt vores kunder, når vi poster på facebook, instagram og vores blog".
De små lokale designere, har også haft stor betydning for vores opstart, og især dygtige smykkedesignere som Tine Lindhard, Claire Anastasia og Lone Kejser (designeren bag PØNT), har fået mange til at klikke forbi shoppen. Marianne er derfor også personligt meget beæret over, at Lone Kejser har indgået et samarbejde med Henny and My, og har designet en 'Limited Edition' halskæde med cool vedhæng og diamant i anledningen af 1 års jubilæet. Halskæden kommer i både sølv og guld, og den specialdesignede halskæde bliver lanceret i shoppen på årsdagen den 8. marts (i begrænset antal).
Relevant information
http://www.hennyandmy.dk
Firma
Henny and My
Antonigade 3, 2. sal
1106 København K,
Danmark
+45 26 82 16 36
+45 26 82 16 36
http://www.hennyandmy.dk