22/10-13
-
Pressemeddelelse
Nyt accesories brand lanceres af Henny and My
Når det københavnske accessories brand MyMy træder ind på modescenen dette efterår, er det ikke en debut styret af tilfældigheder. Bag MyMy finder man Marianne Kruse, som tidligere har skærpet sin livslange modefascination hos flere fremtrædende danske modehuse, og som desuden, gennem den eksklusive webshop Henny and My.
AT GØRE DET BASALE EKSTRAORDINÆRT
En accessory har magten til, med få greb, at løfte et udtryk eller genfortælle et look, og fungerer som grundsten for en mode, der skal kunne være levende og omskiftelig, for at udfylde alle behov i et udfordrende liv.
"Hos MyMy opfatter vi modetilbehør som brikker i den moderne kvindes 'survival-kit' - det essentielle og uundværlige, der følger dig overalt. Det er samtidig vores udtalte ønske at gøre det basale til noget ekstraordinært, lade det funktionelle være smukt, og at udføre det i en kvalitet, der giver produkterne mulighed for at blive brugt længe og i mange forskellige sammenhænge", siger Marianne Kruse, som også understreger, at MyMy fokuserer på balancen mellem en alsidig, ren æstetik og et udtryk med personlighed, der er i stand til at inspirere og præge et look.
DEN TILNÆRMELIGE LUKSUS
Samtidig med denne designmæssige balancegang, har MyMy sat sig for at skabe accessories, der formår at give oplevelsen af luksus, men samtidig er tilnærmelige. Den udfordring er løst gennem den omhyggelige etablering af et effektivt produktionsnetværk, der kan opfylde kravet om høj kvalitet til overkommelige priser. MyMy tror ikke på 'køb og smid ud' tanken, men nyder til gengæld det forhold, der kan opstå til et objekt, der har fulgt dig og bevist sig, over tid. Der er derfor udvalgt materialer, der kan håndtere ægte slid, bære tid med ynde, og som gør håndværket i stand til at skinne igennem i det daglige brug.
MyMy lancerer den første kollektion på www.mymycopenhagen.dk og hos Hennyandmy.dk i oktober 2013.
Alle henvendelser fra pressen og stylister er yderst velkomne og kan rettes til: Marianne Kruse, Tlf. 20230304
MyMy accessories kan ses i vores Kbh. Showroom, og vi udlåner gerne eksemplarer.
MyMy Copenhagen A/S / Henny and My. A/S
Valkendorfsgade 13, baghuset
1151 København K
T. 20230304
Pressekontakt
Marianne Kruse
Stifter
+45 20 23 03 04
+45 26 82 16 36
Firma
Henny and My
Antonigade 3, 2. sal
1106 København K,
Danmark
+45 26 82 16 36
+45 26 82 16 36
http://www.hennyandmy.dk