13/06-13
-
Pressemeddelelse
HP's Moonshot servere går nu i skyen
HP udvider cloud portefølgen og tilbyder cloud løsninger, som er bygget ovenpå verdens første servere baseret på smartphone teknologi.
Hewlett-Packard (HP) udvider nu porteføljen indenfor converged cloud løsninger, og tilbyder Moonshot servere, der er bygget op omkring smartphone cpu'er, sammen med cloud løsningen HP Cloud OS. Dermed markerer HP næste fase af OpenStack® arkitekturen til alle HP's cloudløsninger, som er baseret på åbne standarder.
HP Cloud OS er en åben og udvidet platform, der udnytter potentialet i OpenStack® ved at gøre det nemmere for virksomheder at opnå øget agilitet og reducerede omkostninger. Tilkoblingen til Moonshot betyder, at virksomheder får en mere enkel provisionering og administration for specifikke typer af workloads som fx hosting og websites, der trækker store mængder data.
"For at it-afdelingerne og serviceleverandørerne kan levere den nye form for it, har de brug for kontrol over data, fleksibilitet i service og at kunne målrette deres leverancer til de specifikke workloads. Moonshot markerede en ny tilgang til it, der ændrer infrastrukturen, og nu tager vi skridtet videre med at levere produkter, der kan udnytte den nye serveteknologi med høj ydelse og lavt energiforbrug", siger Steen Bendtsen, software konsulent i HP Danmark.
Fremtidens sky er åben og hybrid
De åbne og fleksible cloud platforme vinder stadig større indpas hos virksomheder. Ny forskning, som det uafhængige researchcenter Coleman Parkes har udført i samarbejde med HP, peger nemlig på, at virksomheder ser hybrid løsninger som fremtiden (1) . Således viser undersøgelsen, at 75 pct. af en virksomheds it bliver leveret på tværs af private, managed og offentlige cloud løsninger. Samtidig mener halvdelen af de adspurgte virksomheder, at åbne standarder spiller en vigtig rolle i fremvæksten af cloud computing.
[1] HP Research: Big Data og cloud". Coleman Parkes Reseach Ltd. Maj 2013
Relevant information
http://www.hp.dk
Firma
Hewlett-Packard ApS
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød,
Danmark
40 60 14 47
http://www.hp.dk