18/09-13
-
Pressemeddelelse
Forretningsfolk får de bedste ideer på farten
Ny undersøgelse ser på europæiske forretningsrejsendes teknologiske vaner.
Europæiske forretningsrejsende er blevet langt mere mobile i deres arbejde, og faktisk får de deres allerbedste ideer, når de er på farten. Det viser en ny undersøgelse publiceret af HP, der også kan afsløre, at gennemsnittet har mindst tre bærbare enheder med sig overalt, og at også den klassiske blok papir tit er med i tasken.
Indhenter det forsømte i luften
Undersøgelsen om forretningsrejsende fra ni europæiske lande(*) inkluderer også danske forretningsfolk og viser, at 54% bruger mindst halvdelen af deres rejsetid på arbejde der er relateret til rejsens formål. De største barrierer for produktiviteten er mangel på tilslutnings- og forbindelsesmuligheder, eller mangel på fjernadgang til de sædvanlige arbejdsredskaber eller apps. Alligevel arbejder over tre fjerdedele af de adspurgte når de rejser - primært med henblik på at indhente det forsømte.
Især briterne (46%) føler behov for at skulle bruge deres rejsetid på at indhente forsømt arbejde, mens kun 27% af tyskerne der svarer det samme. 62% af de franske forretningsrejsende fortæller, at de bruger deres rejsetid på at arbejde, og 39% af disse uddyber, at de så har tid til at opleve de steder de besøger.
De bedste ideer får man på farten
HP's undersøgelse påpeger, at kontoret ikke længere er der hvor mange medarbejdere føler sig mest produktive. Faktisk anser næsten tre fjerdedele af de adspurgte deres rejsetid som en mulighed for at indhente og forbedre deres produktivitet. Faktisk siger 56% af dem, at de får deres bedste ideer, mens de er væk fra kontoret.
Tre enheder i tasken - og pen og papir
Typisk bruger europæiske forretningsrejsende tre enheder - hvoraf de mest brugte er den bærbare (71%) og smartphones (70%). Nogle bruger dog helt op til fire enheder og 50 % siger, det er svært at medbringe dem alle på deres rejser. Overraskende nok viser undersøgelsen også, at hele 56% altid eller næsten altid bruger den gode gamle kombination pen og papir som supplerende arbejdsredskab.
Fleksibilitet et must når mobilitet er en selvfølge
Undersøgelsen påpeger, at der er en tendens til at grænserne mellem arbejdsliv, rejseliv og fritid i stigende grad viskes ud. Om det siger Henrik Johansson, Produktchef for bærbare forretningspc'er hos HP Danmark:
"At arbejde mobilt er blevet en selvfølge for mange virksomhedsledere. Vores undersøgelse illustrerer at mange i dag arbejder hvor som helst og når som helst, og det skaber større forventninger til de mobile enheder. Af samme grund introducerede HP for nylig den første tablet specifikt designet til forretningsfolk, ElitePad 900. Tabletten tilbyder den samme funktionalitet som brugerne ville forvente af en standard notebook, og kommer med Windows 8 så den kan integreres direkte i virksomhedernes it-systemer. Derudover har den et batteri der kan holde en hel arbejdsdag i stedet for blot et par timer," siger Henrik Johansson.
"Samtidig bliver mange forretningsrejsende frustrerede over at skulle medbringe mange forskellige enheder, så vi introducerer nye formfaktorer såsom HP EliteBook Revolve, en konvertibel PC der kombinerer den bærbares styrke og grafiske muligheder med præsentations- og delingsmulighederne fra en tablet. Denne innovation i design fra HP hjælper med at reducere omkostninger, samtidig med det øger produktiviteten for vores kunder," fortsætter Henrik Johansson.
Sikkerhed på rejsen
I betragtning af deres stigende afhængighed af teknologien, bliver forretningsrejsende samtidig også mere og mere opmærksomme på sikkerhedstrusler. Gennemsnitligt er tre fjerdedele (72%) bekymrede over fysisk af få stjålet deres enhed, og 71% er bekymret over sikkerheden på internettet, samt tab af data.
Til det siger Henrik Johansson: "Vi ser i højere grad at forretningsrejsende forventer den samme brugervenlighed, design og ydeevne som de oplever med forbrugerteknologi. Derfor er de begyndt at bruge deres forbrugerenheder på arbejdet, selvom disse enheder har svagheder når det gælder sikkerhed, pålidelighed og batterilevetid. HP fokuserer nu på at skabe produkter til professionelle, der leverer den bedst mulige ydeevne og den funktionalitet forretningsfolk efterspørger, kombineret med forbrugerenhedernes stil og design."
Et par tal
· 93% af europæiske forretningsrejsende siger de beskæftiger sig med arbejde der er relateret til rejsens formål.
· Hele 88% af de forretningsrejsende arbejder videre under deres rejse ved at læse og besvare e-mails (31% af tiden), finde information (24% af tiden), og redigere materiale (22% af tiden).
· Gennemsnitligt arbejder forretningsfolk der rejser med fly 17% af tiden på vej til eller fra lufthavnen, 17% i selve lufthavnen, 20% på flyet og 31% på deres hotel.
· De største barrierer er mangel på internetadgang (62%) eller at de ikke kan få fjernadgang til almindelige arbejdsredskaber eller apps (51%).
· 73% ser rejsetid som en mulighed for at forbedre deres produktivitet.
· Generelt har de fleste europæiske forretningsrejsende mindst tre enheder med sig, og 50% synes det er svært at tage alle tre enheder med sig overalt.
· Otte ud af ti føler sig begrænsede af deres enhed:
a. 59% finder internetforbindelsen langsom eller ustadig
b. 56% siger at deres batterilevetid er for kort
c. 51% synes deres enhed arbejder for langsomt
d. 50% synes det er for dyrt eller for besværligt at få forbindelse til internettet eller deres mobile netværk
Noter
*Opgradér til Elite Class-undersøgelsen var bestilt af HP, for at undersøge vaner og produktivitetsudfordringer for europæiske forretningsrejsende. Undersøgelsen blev udført af det ledende uafhængige analysefirma Vanson Bourne og forløb i juni 2013 gennem en online spørgeskemaundersøgelse. 600 ledende forretningsrejsende fra ni forskellige europæiske lande, herunder Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Rusland, Spanien og Storbritannien, blev interviewet.
Respondenterne arbejdede i en række forskellige nøglesektorer, herunder produktion, IT & teknologi, finansiel service og sundhed. For at deltage i undersøgelsen, skulle de forretningsrejsende bruge mere en havdelen af deres arbejdstid på vej fra et sted til et andet ("road warriers"), eller rejse til udlandet i arbejdsøjemed minimum to gange om måneden ("corporate executives").
Relevant information
http://www.hp.dk
Firma
Hewlett-Packard ApS
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød,
Danmark
40 60 14 47
http://www.hp.dk