Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-13   -   Pressemeddelelse

HP: Datacenter administration skal være lige så brugervenligt som en app

Slut med silo-administrering. HP har spurgt kunder verden over, og lancerer nu en samlet platform, hvorfra brugeren kan administrere servere, storage og netværk i et design, som er inspireret af app's.

En meget mere brugervenlig platform med grafisk udtryk som en app er resultatet af HP's fireårige dialog med over 150 kunder verden over. Formålet for HP var at forstå årsagerne til budgetoverskridelser, ineffektivitet og forsinkelser i forhold til datacenteret. På baggrund af konkrete kundeønsker har HP derfor lanceret OneView, som er en administrationsplatform, der forenkler alle processer i datacenteret og gør det nemmere at kommunikere på tværs af hele systemet.

Platformen er designet for at give it-afdelingen bedre mulighed for både at reducere nedetid og omkostninger, og øger samtidig produktiviteten i it-afdelingen med et intuitivt bruger-interface, som automatiserer rutineopgaver. Det betyder, at den tid, der normalt bruges på datacenter processer som opdateringer og fejlsøgninger, bliver markant reduceret. Med traditionelle administrationsværktøjer tager det, ifølge undersøgelser fra HP, tre timer at installere hypervisorer (software til virtualisering) på 16 servere, mens den samme opgave kan gennemføres på kun 14 minutter med HP OneView.

"Tendensen med consumerization af it og "as-a-service"-teknologi bliver stadig mere almindeligt hos virksomhederne, og det tvinger dem til at se nærmere på kløften mellem hvad virksomheden behøver og hvad it-afdelingen kan tilbyde. Derfor er det nødvendigt, at virksomheder har adgang til enkle og moderne administrationsværktøjer," forklarer Jørgen Møller Caspersen, som er produktchef for industristandard servere hos HP Danmark.

HP OneView er specielt tilpasset HP BladeSystem, HP ProLiant Generation 8 (Gen8) og HP ProLiant Generation 7-servere, og bliver tilgængelig på det danske marked i løbet af oktober 2013.

Relevant information

http://www8.hp.com/us/en/hp-news/press-releas


Pressekontakt


Firma

Hewlett-Packard ApS
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød, Danmark

  40 60 14 47

http://www.hp.dk

Modtag nyheder fra Hewlett-Packard (HP) på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire