Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-12   -   Pressemeddelelse

Henrik Lange er Årets Rejsejournalist i Danmark 2012

Journalist Henrik Lange, grundlægger af Highways-portalerne, der bl.a. omfatter Highways.dk og Highways-USA.com, er blevet udråbt til Årets Rejsejournalist i Danmark 2012. Prisen blev fredag uddelt ved åbningen af rejsemessen Ferie for Alle i Herning.

Henrik Lange har i løbet af de seneste år skabt sin helt egen niche på internettet med sine Highways-portaler, hvor han har udvalgt en håndfuld lande og gjort dem til sine specialer. Ikke mindst danskernes foretrukne oversøiske rejseland USA har for længst vundet Henrik Langes hjerte, og staterne er rejst tynde på både kryds og tværs - i både udlejningsbil og motorhome - og som formidles på Highways-USA.com

Men Henrik Lange har også kastet sin kærlighed på Danmark:
- I Danmark kan man som bekendt mageligt køre fra den ene ende af landet til den anden på en enkelt dag, men alligevel er der masser af sjove oplevelser at skrive om. Det har Henrik Lange også opdaget og oplevet, og deler sine oplevelser med sine læsere på en jordnær måde, siger Anne-Vibeke Isaksen, formand for Danske Rejsejournalister. Henrik Langes rejseportal om Danmark kan findes på adressen Highways.dk

Amerikanske nationalparker og danske bunkermuseer
- Jeg er utrolig glad for prisen, fordi den bekræfter, at andre også værdsætter de knapt så kendte oplevelser i både USA og Danmark, som jeg forsøger at videreformidle til mine læsere, og min køreglæde er faktisk lige stor, hvad enten jeg kører på en amerikansk highway eller en to-sporet dansk landevej på vej efter ukendte oplevelser, siger Henrik Lange.

På Henrik Langes portal om USA, Highways-USA.com kan man bl.a. finde detaljerede guider til Route 66, Californiens Highway 1 og de store amerikanske nationalparker, mens man på Highways.dk om Danmark kan finde artikelserier om alt fra Danmarks store vejbroer, bunkermuseer fra 2. verdenskrig til artikler om 10 meget alternative seværdigheder i Danmark og en guide til på hvilke danske strande, bilkørsel er tilladt.

Prisen som Årets Rejsejournalist 2012 uddeles af Foreningen af Danske Rejsejournalister, og gives til en journalist eller fotograf, der gennem rejseartikler, radio- eller tv-programmer har udvist et særligt initiativ.

Billedtekst:
Journalist Henrik Lange er vinder af prisen Årets Rejsejournalist i Danmark 2012, og ses her sammen med formand for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen. Foto: Lars Møller, MCH Messecenter Herning.

Relevant information

http://www.highways.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Highways
Lindholm Havnevej 29
5800 Nyborg, Danmark

  20 25 97 48
  20 25 97 48

http://www.highways.dk

Modtag nyheder fra Highways på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire