Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/03-12   -   Pressemeddelelse

Gratis adgang til USA's nationalparker

Normalt koster det op til 25 dollars at besøge verdensberømte lokaliteter som Grand Canyon, Yosemite, Yellowstone og mange af de andre helt store amerikanske nationalparker. Men tager du til USA uden for højsæsonen, er der gratis adgang. I hvert fald ni dage i slutningen af april.

Det er markeringen af National Park Week, der udløser fribilletter til de amerikanske nationalparker. National Park Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på nationalparkernes herligheder, og i den anledning er der gratis adgang til alle USA's nationalparker. National Park Week løber i år fra den 21. til 29. april 2012.

Stræk rejsebudgettet lidt længere
Når man slipper for at betale 25 dollars pr. nationalpark, kan man strække rejsebudgettet lidt længere. Og da de 25 dollars nemt bliver til både 50 og 75 dollars alt efter ens appetit på store naturoplevelser, er der altså en del penge at spare.

Hører du til de mange danskere, der tager til USA i højsæsonen i juni, juli og august, kan der dog også være penge at spare. Skal man besøge mere end tre nationalparker, bør man købe et national park pas, som koster 80 dollars.

Det giver gratis adgang til samtlige amerikanske nationalparker i et helt år. National park passet, der officielt hedder America the Beautiful - Annual Pass, købes ved indgangen til den første nationalpark I besøger, og vises så ved indgangen til de øvrige parker på jeres tur.

Begrænset adgang til visse parker om foråret
Vælger man at tage til USA i foråret, skal man dog være klar over, at det ikke er alle nationalparker i USA, der er lige tilgængelige i slutningen af april. Det fortæller Henrik Lange, redaktør på rejseportalen Highways-USA.com:

- De store nationalparker i Rocky Mountains som fx Yellowstone, Glacier, Rocky Mountains National Park og til dels Yosemite i Californien er kun delvist tilgængelige i april og maj måned. Vejene i disse parker åbner i takt med, at de bliver ryddet for sne. Afhængig af snemængderne, så vil vejene åbne i løbet af april, maj og juni, fortæller Henrik Lange.

Han tilføjer, at snemængderne i bjergene sidste år var voldsomme, at bjergvejen gennem Glacier National Park i Montana først åbnede den 15. juli, mens man skulle helt hen til den 18. juni før den populære Tioga Road gennem Yosemite National Park i Californien var farbar.

Nem adgang til de store klassikere
Mens nogle af vejene i nationalparkerne oppe i bjergene kan være lukket om foråret, er der til gengæld normalt ingen problemer med at besøge lokaliteter som Grand Canyon i Arizona, Bryce Canyon og Zion National Park i Utah og den vestlige del af Yosemite National Park i Californien.

Henrik Lange anbefaler også, at man giver parker som Sequoia National Park og Kings Canyon i Californien en chance. Og så tilføjer han, at det tidlige forår faktisk er højsæson i Death Valley på grænsen mellem Nevada og Californien p.g.a. parkens blomsterende ørkenplanter, ligesom træerne i Joshua Tree National Park i det sydlige Californien blomstrer om foråret.

Om Highways-USA.com og Henrik Lange:
www.Highways-USA.com er Danmarks største redaktionelle inspirationsunivers om kør-selv ferie i USA med uafhængig rejseinspiration samt rejsetips. Henrik Lange er journalist med speciale i USA og Nordamerika og blev for nylig kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark 2012.

Highways-portalerne blev grundlagt i 2002, og omfatter også Highways.dk, Highways-Denmark.com og Highways-Iceland.com

Billedtekster:
Billedtekst brycecanyon_sunrise1_1500x1000.jpg:
Farvespillet i Bryce Canyon's røde og orange klippesøjler opleves bedst lige efter solopgang mange steder i parken. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Billedtekst brycecanyon_sunrise2_1500x1000.jpg:
Thors Hammer til højre er en af Bryce Canyon's mest kendte klippeformationer. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Billedtekst grandcanyon_northrim2_1500x1000.jpg:
Aftenstemning fra Grand Canyon's nordkant lige inden solen forsvinder ned under horisonten. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Billedtekst: zionnationalpark_1500x1000.jpg:
Zion National Park er lidt overset af danske turister. Men den dybe kløft bliver for alvor storslået, når man kommer ind i selve Zion Canyon. Foto: Henrik Lange, Highways-USA.com

Relevant information

http://www.highways-usa.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Highways
Lindholm Havnevej 29
5800 Nyborg, Danmark

  20 25 97 48
  20 25 97 48

http://www.highways.dk

Modtag nyheder fra Highways på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire