Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-11   -   Pressemeddelelse

58 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller på Kvinder&Kunst 2011

58 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller, når Kvinder&Kunst 2011 åbner i FrederiksborgCentret lørdag den 17. september kl. 11.

Det er femte gang, at Hillerød Zonta Klub inviterer til kunstudstilling i Hillerød, og udstillingen er blevet et meget eftertragtet arrangement at være en del af.

Zonta er en international organisation for kvinder, og vores formål er at arbejde for at forbedre kvinders forhold over hele verden. Vi støtter både lokale, nationale og internationale projekter for kvinder. Overskuddet fra Kvinder&Kunst 2011 går til dette arbejde. Sidste år gav vi 20.000 kroner til et netværksprojekt for unge mødre i Hillerød, der også i år vil blive tilgodeset.

Hillerød Zonta Klub vil gerne hjælpe kvindelige kunstnere med at få udbredt deres kunst, så udstillingen har også til formål at skabe kontakt mellem kunstnere og købere, ligesom vi også håber, at udstillingen kan være med til at udvikle og udvide netværk mellem kvindelige kunstnere.

- Jeg har set eksempler på de malerier, skulpturer, unikasmykker og tekstiler, som kunstnerne har forberedt, og publikum kan godt glæde sig. Det bliver en meget flot og farverig oplevelse fyldt med glæde og energi, siger formand for Hillerød Zonta Klub Marianne Due.

- Vi håber, at rigtig mange vil se Kvinder&Kunst 2011, så vi får mulighed for igen at støtte de unge mødre i Hillerød og internationale projekter for kvinder, der er langt vanskeligere stillet, end kvinder i Danmark.

Kvinder &Kunst foregår i weekenden den 17.-18. september 2011 i hal 3, FrederiksborgCentret, Milnersvej 39 i Hillerød.
Udstillingen åbnes lørdag klokken 11 af Hillerød-forfatteren Susanne Clod Pedersen.
Udover selve udstillingen vil der også være en lille cafe, børnehjørne, musik, lotteri med fine sponsorerede præmier, deriblandt 21 værker af de deltagende kunstnere.

Udstillingen er åben lørdag kl. 11-17 og søndag kl. 10-16.
Sidste år havde vi over 700 besøgende. Entre 30 kroner, børn har gratis adgang.

Illustration: "Stammedans" af Jane Blichfeldt

Relevant information

http://www.zonta.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Hillerød Zonta Klub
Vibevej 3a
2990 Nivå, Danmark

  2368 2810
  2368 2810

http://www.zonta.dk

Modtag nyheder fra Hillerød Zonta Klub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire