25/06-14
-
Pressemeddelelse
Kvinder og Kunst udvider - udstilling den 4. og 5. oktober
Årets udstilling Kvinder og Kunst i FrederiksborgCentret, Hilerød får plads til flere kunstnere.
Tilmeldingen til efterårets store udstilling Kvinder & Kunst er i fuld gang. Igen i år vil udstillingen foregå i Frederiksborg Centret, men denne gang rykkes der ind i hal 2, og det giver plads til endnu flere kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere.
- Udstillingen er meget populær blandt vores kunstnere. Mange har været med de foregående år, men vi har stadig enkelte ledige pladser, siger Anette Thomasen, der er formand for styregruppen bag Kvinder & Kunst.
Kvinder & Kunst afholdes lørdag og søndag den 4. og 5. oktober. Det er ottende gang, at netværket Hillerød Zonta Klub arrangerer Kvinder & Kunst. Formålet er at samle penge ind til kvindeprojekter lokalt og internationalt og at skabe inspiration og netværk mellem de udstillende kunstnere og kunsthåndværkere.
Penge fra dette års udstilling vil bl.a. gå til foreningen Girltalk, Zonta Internationals udviklingsprojekter og Hillerød Kvindecenter.
Interesserede kunstnere, der ønsker tilmeldingsmaterialet tilsendt kan henvende sig på zontahillerod@hotmail.com.
Yderligere oplysninger hos koordinator Marianne Knudsen - på mobil 24240128.
Faktabox:
Sidste år sluttede udstillingen med et rekordstort overskud på knapt 80.000 kr., og efterfølgende har Hillerød Zonta Klub doneret:
* 20.000 kroner til foreningen girltalk.dk, der støtter piger med lavt selvværd - bl.a. gennem chat og ung-til-ung rådgivning.
* 20.000 kroner til Mødrehjælpen i Hillerød, der er nystartet og bl.a. driver en genbrugsbutik.
* 15.000 kroner til Danmarksindsamlingen.
* 25.000 kroner til Zonta Internationals humanitære hjælpeprojekter.
Pressekontakt
Marianne Due
Journalist
+45 23 68 28 10
Marianne Knudsen
Koordinator
24240128
Firma
Hillerød Zonta Klub
Vibevej 3a
2990 Nivå,
Danmark
2368 2810
2368 2810
http://www.zonta.dk