Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-12   -   Pressemeddelelse

61 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere stiller op til Kvinder & Kunst 2012

61 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller, når Kvinder & Kunst 2012 åbner i Frederiksborg Centret lørdag den 27.oktober kl. 11.
Det er sjette gang, at Hillerød Zonta Klub inviterer til kunstudstilling i Hillerød, og udstillingen er blevet et meget eftertragtet arrangement at være en del af.

Zonta er en international organisation for kvinder, hvor formålet er at arbejde for at forbedre kvinders forhold over hele verden. Vi støtter både lokale, nationale og internationale projekter for kvinder. Overskuddet fra Kvinder & Kunst 2012 går til dette arbejde. Sidste år gav vi 20.000 kroner til et netværksprojekt for unge mødre i Hillerød, der også i år vil blive tilgodeset. Vi har også planlagt at støtte Mødrehjælpen og organisationen Maternity Worldwide.

- I Danmark tager vi det nærmest for givet, at det er en lykkelig begivenhed at blive og være mor, men for nogle kvinder skaber den situation uoverskuelige vanskeligheder og for kvinder ude i verden kan graviditet og fødsel koste liv og førlighed. Nogle steder bliver kvinder udstødt af det samfund, de hører til, hvis de bliver syge eller invalide som følge af graviditet og fødsler. Vi håber, at rigtig mange vil se Kvinder & Kunst 2012, så vi får mulighed for igen at støtte de unge mødre i Hillerød, Mødrehjælpens arbejde og Maternity Worldwide, der virkelig gør en forskel for kvinder og børn i Etiopien, siger formand for Hillerød Zonta Klub Marianne Due.

Hillerød Zonta Klub vil gerne hjælpe kvindelige kunstnere med at få udbredt deres kunst, så formålet med udstillingen er også at skabe kontakt mellem kunstnere og købere, ligesom vi håber, at udstillingen kan være med til at udvikle og udvide netværk mellem kvindelige kunstnere.

- De 61 kunstnere, der udstiller i år, spænder vidt. De fleste arbejder med billedkunst, men der er også spændende smykkekunstnere, skulptører og kunsthåndværkere, der arbejder med tekstil og glas med på udstillingen, siger Marianne Due.

Kvinder & Kunst foregår i weekenden den 27.-28. oktober 2012 i hal 3, Frederiksborg Centret, Milnersvej 39 i Hillerød.
Udstillingen åbnes lørdag klokken 11 af journalist og forfatter Lone Kühlmann.
Udover selve udstillingen vil der også være en lille cafe, børnehjørne, lotteri med fine sponsorerede præmier, deriblandt værker af de deltagende kunstnere.

Udstillingen er åben lørdag kl. 11-16 og søndag kl. 11-16.
Sidste år havde vi omkring 500 besøgende. Entre 30 kroner, børn har gratis adgang.

Relevant information

http://www.zonta.dk/Klubber/Hilleroed.aspx


Pressekontakt


Firma

Hillerød Zonta Klub
Vibevej 3a
2990 Nivå, Danmark

  2368 2810
  2368 2810

http://www.zonta.dk/Klubber/Hilleroed.aspx

Modtag nyheder fra Hillerød Zonta Klub på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.