Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-09   -   Pressemeddelelse

Unge ramt af krisen - kan ikke betale husleje

En femtedel af unge HK'ere under 30 synes, det er svært at få råd til husleje og betaling af faste udgifter. Det viser en ny undersøgelse.

Krisen er krøbet ind i de private hjem. Især blandt de unge. Det viser en ny undersøgelse, Capacent har lavet for Nyhedsmagasinet HK. Her oplever 19 procent af HK'erne under 30, at det er blevet sværere at få råd til husleje, og 22 procent af de unge oplever, at det er vanskeligere at få råd til faste udgifter.
- Tallene er et meget rigtigt spejlbillede af den situation, vi står i nu. For ungdomsarbejdsløsheden stiger meget mere end den generelle arbejdsløshed, så derfor er det også de unge, der hurtigst mærker finanskrisen på pengepungen, siger Kim Simonsen, forbundsformand i HK og fortsætter:
- Samfundet har en forpligtelse i ikke at tabe en ungdomsårgang på gulvet. Regeringen bør gøre en særlig indsats for de unge, når de rammes så hårdt. Det kan være at genindføre skolepraktik, at oprette flere praktikpladser inden for det offentlige og at tilbyde mere uddannelses-aktivering. For vi må sørge for, at de unge ikke går i stå, hvis de rammes af arbejdsløshed, siger han.
Krisen rammer forskelligt landet over. Det er især dem, der bor i Nordjylland eller Hovedstadsområdet, der synes, det er svært at få råd til husleje og faste udgifter.
Det er også tydeligt, at det er den private sektor, der rammes hårdest af krisen. For eksempel er det henholdsvis 19 og 20 procent af HK's medlemmer i HK Privat og HK Handel, der oplever det som vanskeligere at få råd til betaling af faste udgifter, mens det kun er 13 procent af medlemmerne i HK Stat og 11 procent af medlemmerne i HK Kommunal, der oplever det samme.


FAKTA
De har det sværest under krisen
- og har svært ved at betale husleje og faste udgifter

Mænd
Under 30 år
Bor i Nordjylland eller Hovedstaden
Er medlemmer af HK Handel
Har husstandsindkomst på under 300.000

Kilde: Undersøgelse Capacent har lavet for Nyhedsmagasinet HK, 2009

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater