Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-09   -   Pressemeddelelse

Skolepraktik sparer samfundet millioner

15 procent færre praktikpladser gør, at et stort antal unge risikerer at blive tabt for uddannelsessystemet. Det bliver rigtig dyrt for samfundet, siger HK.

Det står slemt til for rigtig mange unge på de danske erhvervsuddannelser. Siden den 20. juli er manglen på praktikpladser steget voldsomt. For en måned siden stod erhvervsuddannelserne og manglede 5587 praktikpladser. Nu mangler man 6424 praktikpladser. Det er en 15 procent stigning på bare én måned.

- I bedste fald kommer det til at betyde, at mange unge bliver nødt til at se sig om efter en ny uddannelse. I værste fald kommer uddannelsessystemet til at tabe de unge på gulvet, fordi de opgiver at finde en ny uddannelse, siger HK's næstformand Karin Bancsi.

- Det er især et problem på grund af den økonomiske krise. I opgangstider er det ikke så svært for de unge at gå ud og finde sig et job, så de kan forsøge sig selv. Men i dag er der stor risiko for, at mange af de unge går arbejdsløshed i møde. Det er ikke rimeligt overfor dem, og så bliver det rigtig dyrt for samfundet, siger hun.

Karin Bancsi mener, det nu er på høje tid, at man øger antallet af praktikpladser, så det svarer til efterspørgslen.

- Alternativet til ingen uddannelse er jo, at vi risikerer at tabe en eller flere årgange på gulvet, siger hun.


Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater