Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-10   -   Pressemeddelelse

Scor kassen - få et job i IT-branchen

Hvis du vil score kassen, er det en god idé at arbejde inden for IT. Grafisk arbejde og laboratoriearbejde er også godt betalt. Det viser HK's nyeste lønstatistik.

Hvis du går efter at få en høj løn, skulle du måske satse på at få et job i IT-branchen. HK's nyeste lønstatistik viser i hvert fald, at det er her, HK'erne, får de højeste lønninger. Medarbejdere, der arbejder med support og udvikling inden for IT får godt 36.000 kroner i gennemsnit om måneden.

Størstedelen af HK's medlemmer kan deles op i tre overordnede faggrupper - og der er store lønforskelle imellem fagene.

Inden for Teknik, IT og Laboratorium er lønningerne klart højest. Udover IT-medarbejdere, har grafikere og medarbejdere inden for laboratoriearbejde nemlig også en god månedsløn - i gennemsnit 30.000 kroner om måneden.

Inden for Administration og økonomi har medarbejderne en middelløn, mens de lavestlønnede HK'ere arbejder inden for Handel og forretningsservice. Blandt andet ekspedienter, der i gennemsnit tjener 20.179 kroner om måneden.

Kim Simonsen, forbundsformand i HK understreger, at der jo er mange andre faktorer end løn, der er vigtige for, om man er glad for sit job.

- Det handler jo meget om godt arbejdsmiljø og mulighederne for udvikling i jobbet. Men når det er sagt, må man sige, at statistikken viser, uddannelse betaler sig. Det er i specialfunktioner, man får de højeste lønninger, siger han.

Fakta

Top 5 over HK-job med bedste gennemsnitlige månedsløn:

1. IT-arbejde (support og udvikling) - 36.339 kroner
2. HR og personalearbejde - 32.907 kroner
3. Grafisk arbejde - 31.161 kroner
4. Økonomi, bogholderarbejde - 30.128 kroner
5. Sagsbehandling og forvaltning - 29.305 kroner

Gennemsnitlige månedslønninger for HK hoved-faggrupper:

- Administration, økonomi, personale og borgerservice - 28.288 kroner
- Handel og forretningsservice - 25.880 kroner
- Teknik, IT og Laboratorium - 29.802 kroner

Kilde: Lønstatistik for HK'eres lønninger i 2009, HK's Arbejdsliv og Analyseafdeling

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire