24/02-10
-
Pressemeddelelse
HK: Tillykke Lykke
HK håber, at den nye minister for ligestilling i højere grad end sin forgænger vil gennemføre politiske initiativer der gavner ligestillingen.
HK glæder sig over valget af Lykke Friis som ligestillingsminister. HK håber, at hun i højere grad end sin forgænger rent faktisk vil gennemføre politiske initiativer på området. I stedet for blot at vente på, at tingene løser sig af sig selv og ad frivillighedens vej.
-Vi glæder os til at se en energisk minister som Lykke Friis på posten som Ligestillingsminister, siger HK's næstformand Mette Kindberg.
-Der er masser af vigtige opgaver på ligestillingsområdet: Brug af lønstatistikker, så vi kan fremme ligeløn, øremærkning af barsel til mænd samt at sikre flere kvinder i ledelse.
-For selvom vi har haft en ligestillingslov siden 1973, så halter det alvorligt med ligestillingen i Danmark. Hvis vi skal løse de udfordringer, kræver det politisk handlekraft. Den har det knebet med indtil videre, men jeg tror på, at Lykke Friis er en kvinde, der kan løfte den opgave, siger Mette Kindberg.
Relevant information
http://www.hk.dk
Firma
HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C,
Danmark
33 30 48 81
2026 4881
http://www.hk.dk