Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-10   -   Pressemeddelelse

Minister lader syge i stikken

Beskæftigelsesministeren er ligeglad med de hundredvis af langtidssyge, der hvert år pludselig står uden afklaring på helbredet og uden indkomst. Det må HK konkludere, efter at ministeren har sendt et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, der end ikke anerkender, at der er et problem.

Beskæftigelsesministeren er tilsyneladende ligeglad med, at cirka 700 langtidssyge hvert år havner i et økonomisk og socialt hul. Hun har ellers netop fået serveret 22 nye eksempler på HK'ere, der er havnet i en situation, hvor de har mistet deres job, ikke har en afklaring på deres helbred og ikke har nogen anden indkomst, fordi de er blevet ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
Men i det brev, hun har sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, der bad hende forholde sig til problemet, kommenterer hun hverken sagerne eller varighedsbegrænsningen.

- Vi må simpelthen konkludere, at ministeren ikke anerkender, at der er et problem. Hun laver et svar, der fuldstændig går uden om det, det handler om. Nemlig rigtige mennesker, der er blevet syge og gerne vil arbejde, men som er havnet i en umulig situation, siger næstformand i HK, Mette Kindberg.

I sit svar beskriver ministeren blot, hvordan hun mener, at sygeopfølgning og revalideringssystemet fungerer. Og så siger hun sig i øvrigt enig med HK i to ting. At det er vigtigt at give aktive og målrettede tilbud til langtidssyge borgere. Og at det er vigtigt at se på problemet med et stigende antal unge på førtidspension.

- Ministeren må mene, at systemet fungerer perfekt, når hun helt undlader at kommentere varighedsbegrænsningen. Hun vælger helt at overse, at der er syge, der kommer i store problemer, fordi de får revet eksistensgrundlaget væk under sig, når de mister retten til sygedagpenge uden at være blevet raske. Så hun har altså ingen visioner og ingen ønsker om forandring på området, siger Mette Kindberg.

HK vil dog blive ved med at lægge pres.
- Vi kan - desværre - blive ved med at sende eksempler på de mennesker, der kommer i klemme i systemet. På et eller andet tidspunkt er hun simpelthen nødt til at forholde sig til det her, mener Mette Kindberg.

Fakta:
I sygedagpengeloven er der indsat en varighedsbegrænsning på sygedagpenge, der betyder, at man højst kan få sygedagpenge i 52 uger - og derefter få det forlænget med max 39 uger. Mange langtidssyge ender i en svær situation, fordi de får frataget deres sygedagpenge, før det er afklaret om de bliver raske, eller om de skal have for eksempel fleksjob eller førtidspension.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt, fordi de ikke er berettiget til kontanthjælp, hvis de for eksempel er gift eller bor i hus.

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater