Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/05-10   -   Pressemeddelelse

Ny plan kan sikre velfærden

S-SF har fremlagt en ansvarlig og fremadrettet økonomisk plan, der kan bevare velfærdssamfundet, uden at vi sparer os ihjel, mener formand for HK, Kim Simonsen

Den økonomiske plan, som S-SF nu har fremlagt er både ambitiøs og fremtidssikret og HK anerkender, at det er en kæmpe udfordring at bevare vores velfærdssamfund og at styre Danmark helskindet gennem de kommende års udfordringer med at bevare velfærdssamfundet..

- Vi ser planen som en sikring af velfærden og som et alternativ til nedskæringer og besparelser, og det er helt overordnet rart, at der nu tegner sig en forskel på fløjene i dansk politik, siger HK's formand Kim Simonsen, der ser flere stærke gevinster for sine medlemmer i S-SF's økonomiske udspil.

Planen indebærer blandt andet en uddannelsesgaranti og mulighed for livslang læring - rettigheder, som HK har kæmpet, og kæmper, for på vegne af de mere end 300.000 medlemmer.

- Det er vigtigt vi investerer i de kommende genrationers uddannelse og at vi bruger den nuværende krise til at udvikle kompetencer i arbejdsstyrken, så vi er parate, når krisen klinger af, siger Kim Simonsen.

S-SF giver med planen et alternativ til besparelser og nedskæringer, og endelig glæder HK sig over, at de to partier ved et fremtidigt regeringssamarbejde vil indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udfordringerne på arbejdsmarkedet.

- På den måde når vi frem til løsninger, som kan samle Danmark og udnytte styrkerne i den danske model og arbejde væk fra blokpolitik på Christiansborg, siger Kim Simonsen.

HK anerkender, at Danmark står overfor store udfordringer og at der skal findes finansiering til udvikling af velfærdssamfundet.

- Vi er glade for, at afskaffelse af efterlønnen er ikke på tapetet, og vi er villige til at deltage i udviklingen af alternative løsninger - herunder også at se på arbejdstid som en del af løsningen.

Kontakt Kim Simonsen, formand, HK/Danmark: 40 54 39 09

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater