11/08-10
-
Pressemeddelelse
Kommuner bør droppe firmaaftaler med Fitness World
Landets kommuner bør droppe firmaaftaler med Fitness World. Kæden vil ikke indgå overenskomst om ordnede forhold for sine ansatte, og indtil det sker, bør kommunerne derfor undgå Fitness Wold og i stedet satse på en af de øvrige fitnesskæder, som har overenskomst, mener HK/Kommunal, der nu orienterer sine tillidsrepræsentanter i kommunerne om sagen.
Fitnesskæden Fitness World tjener stort på de lukrative firmaordninger, hvor kommuner og virksomheder som frynsegoder for medarbejderne tilbyder medlemskab enten gratis eller til en nedsat betaling. Blandt andet har København og Århus den slags aftaler for alle medarbejdere.
Men det sker uden ordnede forhold for de ansatte i kæden i form af en overenskomst.
Derfor orienterer HK/Kommunal nu sine tillidsrepræsentanter om sagen og opfordrer kommunerne til at vælge andre fitness-kæder som frynsegoder til medarbejderne.
HK/Kommunals næstformand Claus Gahrn siger, at kommunerne selv har ordnede forhold for deres ansatte i form af overenskomster, og derfor venter han, at mange kommuner vil have fokus på problemet, når de bliver gjort opmærksom på sagen.
- Vores tillidsrepræsentanter sidder i mange samarbejdsudvalg, hvor den slags aftaler ofte drøftes. Derfor har vi en mulighed for at påvirke virksomheden ad den vej. Fitness World nægter at give medarbejderne de aftaler og rettigheder, der findes på stort set alle andre store arbejdspladser. Det mener vi ikke, man som ansvarlig kommune kan støtte. Vi snakker om helt unge mennesker, der bliver snydt, siger Claus Gahrn.
HK har afsendt konfliktvarsel mod Fitness World, og desuden har 3F, Dansk Metal, TIB og flere andre forbund varslet sympatikonflikt imod kæden. Konflikten starter den 12. august.
For yderligere oplysninger og kontakt:
Næstformand Claus Gahrn 28455420
Kommunikationschef Lene Lundgaard: 23710907
Relevant information
http://www.hk.dk
Firma
HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C,
Danmark
33 30 48 81
2026 4881
http://www.hk.dk