12/11-10   -   Pressemeddelelse

Hver anden nydansker føler sig diskrimineret

Nydanskere føler sig i langt højere grad end deres lyshudede kolleger udsat for forskelsbehandling og diskrimination, viser en undersøgelse blandt HK's medlemmer. Nydanskerne har sværere ved at finde arbejde og føler sig frasorteret på grund af deres etniske oprindelse.

Mange nydanskere føler sig rigtig skidt behandlet på deres arbejde, viser en frisk undersøgelse blandt HK's medlemmer.

Hver anden nydansk HK'er føler sig udsat for fordomsfuld behandling - fx diskrimination, nedsættende bemærkninger, latterliggørelse osv. Og mere end hver tredje nydansker føler sig udsat for diskrimination på den måde, at de er gået glip af et nyt job, blevet fyret, fået nej til lønforhøjelse eller fået nej til efteruddannelse. Til sammenligning føler bare 15 procent af alle HK'ere sig som helhed udsat for fordomsfuld behandling eller diskrimination af den ene eller anden grund.

- Jeg har aldrig fået et job, jeg har ønsket mig. Derimod har jeg ofte fået job, andre ikke vil have. Jeg har ellers været flittig til at hænge i og knokle. Men jeg har brugt et helt liv på det. Nogle gange er det det ikke værd, siger én nydansk HK'er i undersøgelsen.

En anden siger:

- Mit navn og min accent har ødelagt det for mig. Når jeg ringer og præsenterer mig for at høre mere om jobbet, bliver jeg allerede frasorteret der. Jeg kan mærke det på deres pludselig diffuse svar.

Hvor alder og køn er de mest almindelige former for forskelsbehandling for HK'erne som helhed, er oprindelse og tro de to store kilder til diskriminationen blandt nydanskerne, viser undersøgelsen. 70 procent af de nydanskere, som har oplevet diskrimination, svarer at de blev diskrimineret på grund af deres oprindelse og 30 procent, at de blev diskrimineret på grund af deres tro.

Diskrimination anerkendes ikke i Danmark

Undersøgelsen cementerer, at diskrimination er et stort problem i det danske samfund, mener afdelingsleder på Center for Menneskerettigheder, Susanne Nour.

- Diskriminationen hindrer, at vi får et samfund med lige muligheder for alle. Og det gør det svært at skabe harmoni i samfundet. Problemet i Danmark er, at vi ikke anerkender, at diskrimination er et problem. I Sverige forholder man sig meget mere aktivt til problemstillingen, siger hun.

Susanne Nour fra Center for Menneskerettigheder understreger, at det ikke altid behøver at være virksomhederne, som har det svært med integrationen.

- Jeg kender mange virksomheder, som gør en stor indsats på det her område. Fx ved at der bliver talt engelsk på arbejdspladsen. Men den følelse af diskrimination, som indvandrerne har, kan også stamme fra, at de føler sig diskrimineret i samfundet som helhed. Det kan være, hvis der bliver holdt ekstra øje med dem, når de er ude at handle, eller ved at de føler vagterne er særligt opmærksomme på dem, siger hun.

Problemet endnu større

Yee-Ching Yip fra Integrationsrådet i Kalundborg kommune, mener, at problemer med forskelsbehandling og diskrimination er endnu større, end HK's undersøgelse viser.

- Jeg tror, at tallet i virkeligheden er for lavt. Mange er måske ikke bevidste om, at de er udsatte for fordomsfuld behandling. Det er svært at måle og veje. Jeg har selv oplevet at blive udsat for fordomsfuld behandling. Det har vist sig ved, at jeg har fået at vide, at jeg skulle være glad for, at jeg overhovedet havde et job. Når man er anderledes bliver man ofte opfattet som lidt sær. Jeg har ofte fået at vide, at jeg taler et godt dansk. Men nu har jeg været her siden jeg var fire år, og har tilmed en universitetsuddannelse. Der er mange stereotyper om indvandrere, siger hun, som er født i Hong Kong og arbejder som engelsklærer i folkeskolen.

- Diskriminationen viser sig ved, at mange indvandrere er overkvalificerede til deres job. Det er ikke i orden, at man skal feje, gøre rent eller køre taxa, hvis man har en universitetsuddannelse. Det er heller ikke i orden at være vikar, hvis man har været ansat på den samme arbejdsplads i 20 år, siger Yee-Ching Yip.

- Samfundet skal have blik for, at forskellighed kan være positivt og berigende. På den måde kan man skabe nytænkning og udvikling. Hvis alle er ens og kommer med den samme baggrund, gør vi bare det, vi plejer, siger hun

- Det er også et spørgsmål om, hvor meget man skal ændre på sig selv. Der er forskel på assimilation og integration. Når man ser anderledes ud, tager det lang tid at blive en del af gruppen.

HK: Skriv ned og kom til os!

HK's formand Kim Simonsen ser med stor alvor på diskrimination af nydanskere. Han opfordrer medlemmer, som bliver udsat for forskelsbehandling og diskrimination, til at kontakte deres tillidsmand eller fagforening.

- Det er meget vigtigt, at nydanskerne reagerer på diskriminationen. Diskrimination kan være svær at måle. Derfor er det en god ide at anskaffe sig en lommebog, hvor man noterer, hvornår det sker. Hvem der overhører diskriminationen, og om der er nogen, som reagerer. Hvis sagen skulle ende i retten, er det vigtige oplysninger, som HK kan gå videre med, siger han.

Det viser undersøgelsen

Hvor ofte føler du dig udsat for fordomsfuld behandling i form af diskrimination, latterliggørelse eller nedsættende bemærkninger?


Dansk oprindelse

Meget ofte/ Ofte/ En gang imellem : 13 %
Sjældent : 37 %
Aldrig : 50 %

Nydanskere*

Meget ofte/ Ofte/ En gang imellem : 57 %
Sjældent : 32 %
Aldrig : 11 %

* indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Kilde: Medlemsundersøgelse om diskrimination og forskelsbehandling, oktober 2010.

Har du indenfor det sidste år følt at du blev udsat for diskrimination for eksempel gået glip af et job, blevet fyret eller fået nej til lønforhøjelse?

Alle

Ja : 13 %
nej : 82 %

Nydanskere*

Ja : 36 %
nej : 54 %

* forældre er fra ikke-vestlige lande

Kilde: Medlemsundersøgelse om diskrimination og forskelsbehandling, oktober 2010.

Relevant information

http://www.hk.dk