Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/11-10   -   Pressemeddelelse

Alder er den hyppigste årsag til diskrimination

Alder er topscorer, når det gælder diskrimination på arbejdspladsen. 40 procent af dem, der føler sig diskrimineret, mener, at det er på grund af deres alder, viser en medlemsundersøgelse offentliggjort i Nyhedsmagasinet HK.

Holdningen til det grå guld er ikke så gylden, viser en ny HK-medlemsundersøgelse blandt godt 7000 medlemmer. Her svarer knap 15 procent, at de har følt sig diskrimineret på arbejdsmarkedet. Fire ud af ti angiver deres alder som årsagen, og det er dermed den hyppigste grund efterfulgt af køn og etnicitet. Det er primært de 50-59-årige og dem over 60 år, som føler sig diskrimineret på grund af alder.

Professor på Aalborg Universitet, Per H. Jensen, der forsker i fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet, er ikke overrasket.

- En høj alder forbindes ofte med tab af arbejdsevne og kvalifikationer. Den generelle forestilling, om at alder er lig med forfald, overføres desværre også til arbejdsmarkedet.

Ældre medarbejdere har mange fordele

Men der er ingen hold i de fordomme, som fører til diskrimination af de ældre, understreger Per H. Jensen.

- De unge er ofte mere villige til at lære nyt og gode til fysisk arbejde, men de ældre har også en række fordele. De har overblik, højtudviklede faglige kompetencer og erfaring. De har ofte også et godt kendskab til virksomhedens kultur, som de kan videreføre til yngre medarbejdere, og det er vigtigt for en harmonisk arbejdsplads.

HK's juridiske kompetencecenter havde 25 sager om aldersdiskrimination i 2009. Sagerne handlede om manglende ansættelse, ringere ansættelsesvilkår og særligt afskedigelse på grund af alder. Men det er kun toppen af isbjerget, da mange vælger slet ikke at rejse en sag. Ifølge medlemsundersøgelsen, vælger 70 procent ikke at klage over aldersdiskriminationen, fordi de ikke tror, det fører nogen vegne og ikke har lyst til at gøre mere ud af sagen.

Det er et stort problem, at de ældre på den måde skubbes ud af arbejdsmarkedet, mener HK's formand Kim Simonsen.

- Vi har brug for de ældres arbejdskraft, og der rent faktisk mange seniorer, som gerne vil arbejde. De ældre har masser at byde på, og det er fuldstændig uacceptabelt, at de frasorteres på grund af deres alder.

Sådan får vi fastholdt flere

HK har tidligere fremhævet behovet for, at flere virksomheder får en seniorordning, så de ældre medarbejdere fastholdes. Per H. Jensen er enig i, at der i høj grad mangler seniorordninger på de danske arbejdspladser og for at komme diskriminationen til livs, er der også brug for stærkere sanktioner overfor diskrimination og en ændringen af tankegangen omkring ældre.

- De ældre kan selv begynde at tro på, at de ikke duer til noget og derfor ikke har et job. Det er helt forkert og den opfattelse, skal der gøres op med.

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater