Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/11-10   -   Pressemeddelelse

Eneforsørgere i skolepraktik har svært ved at leve i nutiden - derfor opgiver de drømmen om fremtiden

HK Østjylland beder lokalpolitiker gå ind i sag om urimelig forskelsbehandling.

Hvis en ung kvinde bliver enlig mor, skal hun og barnet satse på, at mor får SU. For så kan hun søge om forhøjet SU, alt i alt bliver det til cirka 11.000 kroner om måneden.

Men, hvis mor er i skolepraktik, skal hun og barnet leve af hendes skolepraktikydelse. Den er på 6.392 kroner om måneden, og der er ingen mulighed for at søge om tilskud.

- Det er en helt urimelig og uacceptabel forskelsbehandling med store personlige og sam-fundsmæssige konsekvenser, påpeger fællesformand Viggo Thinggård, HK Østjylland.

Han sigter til, at flere eneforsørgere opgiver deres skolepraktik og dermed deres uddan-nelse fordi, de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. De opgiver med andre ord deres drøm om fremtiden, fordi de ikke har økonomi til at leve i nutiden.

- Det er simpelthen ikke holdbart, lyder det fra Viggo Thinggård, der kræver, at enefor-sørgere i skolepraktik ligestilles med eneforsørgere, der får forhøjet SU.

HK Østjylland betragter forskelsbehandlingen som så alvorlig, at den politiske ledelse vil bede MF Torben Hansen (S), Randers, rejse problemstillingen i Folketinget.

Tacklet på økonomien

- Det er forkasteligt, at vi som samfund opfordrer de unge til at tage en uddannelse sam-tidig med, at systemet forskelsbehandler og tackler nogle af de unge eneforsørgere på økonomien, fastslår Viggo Thinggård.

Når nogle unge havner i skolepraktik, er det fordi, de ikke kan finde en læreplads inden for kontor- og detailbranchen. Derfor kan de gå i skolepraktik, indtil de finder en lære-plads.

Når det lykkes, skal eleven først igennem en tre måneders prøvetid uden omkostning for virksomheden, mens eleven og hendes barn skal stadig leve for de 6.392 kroner om må-neden. Dertil kommer, at mor nu også får udgifter til transport og måske til afhentning eller pasning af barnet.

- Formålet med skolepraktikken er at få eleverne kanaliseret hurtigst muligt over i en læ-replads. Men faktum er, at Danmark står med en ekstremt stor mangel på lærepladser. Nogle elever kan være i skolepraktik i et til to år, og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en eneforsørger og hendes barn skal leve for så få penge i så lang tid, fastslår Viggo Thinggård.

Kontakt:
Viggo Thingaard
Fællesformand HK/Østjylland
2121 3966

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater