Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-10   -   Pressemeddelelse

HK: Fleksjobbere skal ikke arbejde mere

Ansatte i fleksjob har en varigt nedsat arbejdsevne, og de skal ikke tvinges til at arbejde mere. Det skal være muligt at få 1/3 af lønnen i tilskud, og indsatsen før visitation skal forbedres. Det er nogle af de anbefalinger om fleksjob, som HK tirsdag sendte til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

HK er langt fra enig i de anbefalinger, der er kommet om, at fleksjobbere skal motiveres til at arbejde mere, ved at arbejdsgiveren betaler fuld løn for de timer, fleksjobberen arbejder, mens det offentlige ellers kun supplerer med en dagpengelignende ydelse.

Forbundet har derfor sendt en ny undersøgelse af fleksjob og anbefalinger om fleksjobordningen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

- Vores undersøgelse viser, at ansatte i fleksjob ikke oplever en forbedring af arbejdsevnen efter overgangen til fleksjob. De får netop tilkendt fleksjob, fordi de har en varig nedsat arbejdsevne, og det giver derfor ikke mening at tro, at man økonomisk kan presse dem til at arbejde, siger HK's næstformand Mette Kindberg.

HK forslår en forbedret tidlig indsats

27.200 flere personer benytter fleksjobordningen end forventet, og det giver en merudgift på 5,6 mia. kr. I brevet til arbejdsmarkedsudvalget peger HK derfor på en forbedret tidlig indsats inden visitationen til fleksjob, der skal mindske presset på ordningen:

* Man skal afskaffe varighedsbegrænsningen på 52 uger for sygedagpenge, da det giver et stort pres på fleksjobordningen, og mange ikke kan afklares inden for den korte tid.

* Man skal forbedre revalideringsindsatsen og oprette et nyt udviklingsforløb, så man kan tilbyde sygemeldte med langvarige lidelser et "helle," så de får støtte og bistand i den nødvendige tid med senere mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

* Samtidig skal der ske en forbedret arbejdsmiljøindsats. HK's undersøgelse viser, at cirka en tredjedel af HK's fleksjobbere mener, at årsagen til fleksjob hænger helt eller delvist sammen med arbejdsmiljøet.

* Der skal også være flere niveauer i fleksjobordningen, så 1/3 tilskud bliver genindført, da det derved bliver muligt at fastholde ansatte, der kan arbejdere mere end halvdelen, men ikke fuld tid.

* Og ansatte i fleksjob skal have samme vilkår som ansatte i ordinære jobs. De skal fx have tilbud om uddannelse og opkvalificering ved ledighed og altid sikres overenskomstmæssig løn ved ansættelse. En tredjedel af HK's fleksjobbere oplever at få lavere løn end deres kollegaer.

Økonomisk pres på fleksjobbere er ikke løsningen

Antallet af borgere, der modtager overførselsindkomster på fuld tid, er kun faldet med 0,9 procent fra 2002 til 2009. Dette tal kan ikke nedbringes ved at justere fleksjobordningen. Det kræver en langt mere gennemgribende indsats, mener HK.

En økonomisk ændring af ordningen, vil blot parkere flere på førtidspension, advarer Mette Kindberg:

- Hvis man forringer fleksjobordningen, som det er lagt op til, så vil man blot øge presset på førtidspension. I dag er det mere attraktivt at have fleksjob end førtidspension, men den motivation fjernes, hvis man økonomisk udhuler ordningen.

Regeringen kommer med et udspil til ændring af fleksjob og førtidspension senere på ugen.

HK's anbefalinger :

- Afskaf varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven

- Nyt udviklingsforløb for sygemeldte med langvarige lidelser

- Forbedret revalideringsindsats

- Forbedret arbejdsmiljøindsats

- Flere niveauer i fleksjobordningen. De to nuværende niveauer med ½ og 2/3 tilskud til lønudgiften skal suppleres med et tilskud på 1/3.
Pressrelease text
- Økonomiske incitamenter er ikke brugbare. Fleksjob tilkendes, fordi der er en dokumenteret, varig nedsættelse af arbejdsevnen, så de økonomiske incitamenter vil ikke medføre en øget beskæftigelsesindsats.

- Ledighedsydelse - flere rettigheder. Det vil være hensigtsmæssigt at overføre flere af de rettigheder og pligter som gælder for ledige dagpengemodtagere - fx retten til tilbud om uddannelse og opkvalificering.

- Behov for større beskyttelse af ansatte i fleksjob. Arbejdsgivere, som ansætter medarbejdere i fleksjob, skal altid følge overenskomsten på området.

- Det samme antal på overførselsindkomst er en udfordringen for hele det rummelige arbejdsmarked - ikke blot for fleksjobordningen.

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater