Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/12-10   -   Pressemeddelelse

Højesteret: fleksjobbere er dækket af overenskomst

HK har vundet principiel sag i Højesteret, der fastslår, at fleksjobberes lønforhold altid er dækket af den gældende overenskomst på området. Arbejdsmarkedsstyrelsen har været skyld i forvirringen, mener HK.

Fleksjobbere er altid dækket af den gældende overenskomst på deres arbejdsområde - også når de er ansat på en ikke-overenskomstdækket virksomhed. Det har Højesteret netop slået fast i en sag, der er ført af HK, og de underkender dermed Sø- og Handelsrettens afgørelse.

- Vi er rigtig glade for, at Højesteret nu slår fast én gang for alle, at fleksjobbere skal have løn, pension og ferie eller den gældende overenskomst på deres arbejdsområde. Det er godt nyt for alle fleksjobbere, siger HK's næstformand Mette Kindberg til Nyhedsmagasinet HK.

Arbejdsmarkedsstyrelsen må trække vejledning tilbage

Sagen handler om et medlem, der var ansat i fleksjob på en virksomhed uden overenskomst, og hendes arbejdsgiver ville ikke give hende de fem feriefridage, som hun skulle have haft, hvis hun var på en virksomhed med overenskomst. Men den kan kun fraviges i det omfang, som overenskomsten åbner en mulighed for, har Højesteret nu afgjort.

Det betyder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) må trække deres vejledning til kommunerne tilbage. De har fortolket reglerne således, at det var op til fleksjobberen og arbejdsgiveren selv at vurdere, hvornår man ville fravige overenskomsten. HK har gentagne gange kritiseret vejledningen overfor AMS og bedt dem om at trække den tilbage.
- Vi har været meget kritiske overfor, at Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte at sende en vejledning ud til kommunerne, mens denne sag stadig verserede i stedet for at vente på Højesterets afgørelse. Deres vejledning var bestemt ikke til fleksjobbernes fordel, og det har ikke været et særlig heldigt forløb fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side, siger Mette Kindberg og fortsætter:

- Arbejdsmarkedsstyrelsen har skabt stor forvirring både for fleksjobberne og kommunerne om, hvordan reglerne skulle fortolkes. Vi vil nu sammen med LO tage kontakt til Arbejdsmarkedsstyrelsen, så der kan blive udarbejdet en ny vejledning i overensstemmelse med højesteretsdommen.

Hver tredje fleksjobber har ringere løn end kollegaerne

Ifølge HK's fleksjobundersøgelse blandt 900 fleksjobbere, har godt hver tredje fleksjobber en lavere løn end deres kolleger med samme arbejdsfunktioner. Det finder HK højest kritisabelt, og det vidner om, at der er et problem på området, som der må ses nærmere på.

- Undersøgelsen viser, at der er nogle problemer for fleksjobberne, som der bør rettes op på. Den nye dom er klokkeklar - fleksjobberne har krav på den løn, som overenskomsten på området foreskriver, siger Mette Kindberg.

Relevant information

http://www.hk.dk


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater