28/01-11 - Pressemeddelelse

50.000 HK-medlemmer mister retten til efterløn

Regeringens efterlønsreform rammer HK-medlemmer hårdt: 50.000 mister retten til efterløn - mere end 100.000 vil opleve en forringet udgave af efterlønnen. I stedet kan man få seniorførtidspension - men førtidspension kan aldrig erstatte retten til efterløn, skriver Kim Simonsen, formand for HK.

Det magiske år hedder 1965.

Er du født det år, er du blandt de sidste, der har ret til efterløn og du kan være med til at lukke og slukke efterlønsordningen. Men først når du bliver 67 - ét år før du når pensionsalderen som 68-årig. Er du ældre bliver efterlønnen trinvis forringet efter din alder.

Er du født efter 1965 mister du helt retten til efterløn. Også selv om du trofast har sparet op, og selv om du kan mærke trætheden snige sig ind på dig.

Til gengæld tilbyder regeringen en ny seniorførtidspension, som du kan være heldig - eller måske rettere uheldig - at få tilkendt. Seniorførtidspensionen adskiller sig nemlig væsentligt fra efterlønnen ved, at du skal være syg for at få den tilkendt. Meget syg. Så syg at en læge vurderer, at du end ikke kan arbejde 12 timer om ugen - og dermed varetage et fleksjob.

Det er altså ikke din ret at få seniorførtidspension, som det er at få efterløn. Du skal vurderes af en læge, måske endda arbejdsprøves. Regeringen lover en sagsbehandling på maksimalt seks måneder. Men hvad nu, hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen? Hvor lang tid tager det så at klage? Og hvem skal behandle den klage?

Hvis du kommer igennem systemet med et "ja" på den anden side, skal du også vide, at hvis du er gift og din ægtefælle har indkomst eller formue, så modregnes det i din førtidspension.

Men rigtig mange af jer vil aldrig få tilkendt en seniorførtidspension. De fleste er jer medlemmer, der nu er på efterløn, er ikke syge. Vores undersøgelser viser, at en stor gruppe af jer er presset ud i efterløn - på grund af skrantende helbred, arbejdsløshed eller højt arbejdstempo og omorganiseringer. Og langt de fleste af jer har ydet en indsats på arbejdsmarkedet i 40-45 år.

Derfor skal efterlønnen fortsat være en ret for jer.

Arbejdsmarkedet skal indrettes, så ingen presses på efterløn. Men efterlønnen skal ikke afskaffes.