Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-11   -   Pressemeddelelse

Unge gider godt fagforeninger

Hvis bare tilbuddene er relevante, gider unge mennesker godt interessere sig for fagforeninger. Siden januar har omkring 2.000 unge meldt sig ind i HK, som blandt andet tilbyder kurser i lynlæsning, eksamensteknik og forhandlingsteknik.

Det er ikke de klassiske fagforeningsdiscipliner som overenskomst og arbejdstidsregler, der trækker mest i de unge. Men udsigten til at klare sig bedre på studiet og brillere til eksamen, så bukserne ryger af censor, er argumenter, der i årets første måneder har overbevist ca. 2.000 unge om, at man godt kan bruge fagforeninger til noget. Antallet svarer til en fordobling i forhold til tidligere år.

Tilbuddene skal være relevante
En undersøgelse blandt unge studerende i alderen 16 til 25 år har vist, at 96 % af de unge er enten meget enige eller enige i, at det er vigtigt at klare sig godt på studiet. Over halvdelen (54 %) mener, at deres karakterer på studiet har afgørende betydning for, hvilket arbejde de kan få senere i livet.

-Vores oplevelse er, at unge er meget ambitiøse med deres arbejdsliv. Det kommer vi i møde med de nye tilbud til unge medlemmer. Som fagforening er netop uddannelse og kompetenceudvikling jo et meget vigtigt område. Det skal vi blive bedre til at vise, og de unge har i hvert fald taget godt imod det, fortæller formand for HK Kim Simonsen.

Sikkerhed og tryghed hvis det går galt
Selvom det måske ikke i udgangspunktet interesserer de unge så meget med forholdene på arbejdspladserne, så er erfaringen i HK, at der også af de grunde er en rigtig god ide at være med i en fagforening.

-Vi ved, at unge er rigtig glade for deres arbejdsplads, og de forestiller sig ikke, at de nogensinde fx vil få problemer med deres arbejdsgiver. Det er jo i udgangspunktet godt. Men vi ved også, at det er de unge, der oftest bliver snydt, når det gælder udbetaling af løn, løn under sygdom og en række andre forhold på jobbet. Det viser vores erfaringer fra LO's jobpatrulje blandt andet, fortæller Kim Simonsen.

- Når de så står med fletningerne i postkassen, er de glade for, at vi også kan hjælpe dem i den situation, og så sætter de mere pris på det, vi ellers er mest kendt for. Nemlig at sikre ordentlige arbejdsforhold og være der som den stærke partner, det er rigtig rart at have i baghånden i sådan en situation, siger formand for HK Kim Simonsen.

Gratis medlemskab
HK har siden nytår tilbudt unge studerende under 25 år og med mindre end 15 timers arbejde om ugen gratis medlemskab af fagforeningen. Det gratis medlemskab omfatter ud over de gratis kurser også adgang til råd og vejledning fra HK, hvis man kommer ud i problemer i forbindelse med sit fritidsjob.

Se mere på hk.dk/ungdom

Kontakt: For kontakt til formand for HK Kim Simonsen ring til Lone Søe tlf. 27 20 14 46.

Relevant information

http://www.hk.dk/ungdom


Pressekontakt


Firma

HK Danmark
Weidekampsgade 8
0900 København C, Danmark

  33 30 48 81
  2026 4881

http://www.hk.dk

Modtag nyheder fra HK Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater