Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-13   -   Pressemeddelelse

Hesten er skabt til det frie liv med flokken

Hesten er et flokdyr, og derfor trives den bedst i en flok. Samtidig er hesten et flugtdyr - det betyder i praksis, at den ikke af sig selv vælger små, lukkede rum. Dette har mange hesteejere fået øjnene op for og vælger derfor, at hesten i så mange måneder som muligt trives i flokke på marken.

Når hesten går i en flok på marken, har den brug for at kunne komme i læ - især for regn og bagende sol, men også stærk vind. En løsdrift med én indgang kan give anledning til mange "husspektakler" i en hesteflok: Hvis f.eks. en hest, som har en højere rang i flokken end en anden, stiller sig på tværs i indgangen, kan den reelt spærre for andre hestes mulighed for enten at komme ind eller ud.

Netop med udgangspunkt i disse kendsgerninger om hesteadfærd, har det danske firma Jolner designet og produceret et læskur som bryder med al vanetænkning: Her er tænkt både på hestes naturlige adfærd og behov samt hesteejerens praktiske hverdag!
Læskuret Jolner er en ottekant, som giver uendelige muligheder for at ændre indretningen, akkurat som det passer til heste, årstider og mennesker. Materialerne er gedigne, vedligeholdelsesfri - og Jolner er smuk at se på og falder helt naturligt ind i landskabet. Designet er gennemtænkt, både hvad angår funktion, fleksibilitet og flytbarhed.

"Vi har nu både en stor og en lille pavillon, alt efter hestenes og hesteholdets størrelse. Vi kan hjælpe både den hesteejer, som har to små heste, og det store stutteri med mange heste" fortæller Hanne Ravn og fortsætter: "Vi får meget positive tilbagemeldinger fra vores kunder, og det giver jo blod på tanden - det er dejligt at vide, at folk og heste er glade for Jolner!"

"Det er første gang, vi skal udstille til Store Hestedag, så vi glæder os meget til at vise vores produkt" siger Hanne Ravn, som er ejer og udvikler af Jolner, og fortsætter: "Vi har primært markedsført os til islandske heste, men flere og flere hesteejere får øjnene op for, at heste trives fantastisk ved et frit udeliv året rundt. "Og når vi nu skal udstille til Store Hestedag, har vi et godt tilbud med til vores kommende kunder" slutter Hanne Ravn

Store hestedag er Danmarks største Hestearrangement, der samler alle med en fælles passion for heste og ridesport. Store hestedag afholdes på Roskilde dyrskueplads den 7.-9. september.

Relevant information

http://www.jolner.dk


Pressekontakt


Firma

Holbæk Erhvervsforum
Ahlgade 1C
4300 Holbæk, Danmark

  +45 59 44 42 68
  +45 23 83 68 68

http://www.heforum.dk

Modtag nyheder fra Holbæk Erhvervsforum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater