Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-11   -   Pressemeddelelse

Godt udgangspunkt for at træffe vanskelige beslutninger

Onsdag den 13. april 2011 afviklede Holbæk Byråd det første seminar vedr. budget 2012-2015. Her var der bred enighed om, at de økonomiske udfordringer fortsat er massive, men at grundlaget for at træffe de nødvendige prioriteringer er på plads.

Et enigt byråd udtrykte anerkendelse overfor budgetprocessen og det materiale, som administrationen har forelagt dem.

- Ikke blot starter vi budgetprocessen over to måneder tidligere, end det førhen har været for vane. Vi tager også udgangspunkt i et meget gennemarbejdet materiale. Og dagen i dag har givet os et godt afsæt for at drøfte de muligheder, vi har, for at få et budget på knap 4 mia. kroner til at hænge fornuftigt sammen; ikke blot til næste år, men også i de kommende år.

Det er en vanskelig øvelse, ikke mindst fordi der i 2012 venter os en ekstraregning fra staten på ca. 130 mio. kroner som følge af en fejlslagen selvbudgettering i 2009, fastslår borgmester Søren Kjærsgaard.

Udfordringer og handlemuligheder
Ifølge borgmesteren har hele administrationen budt fornemt ind i forhold til, hvordan der - i en tid hvor samfundsøkonomien er presset og driftsudgifterne må holdes i ro - kan prioriteres, effektiviseres og nytænkes:

- Fx er der anvist konkrete redskaber til, hvordan vi i henhold til den vedtagne effektiviseringsstrategi kan effektivisere for 28 mio. kroner næste år - stigende til 56 mio. kroner i 2014. Dette som led i bestræbelserne på at nå de politiske pejlemærker, der blandt andet handler om, at sikre et politisk råderum på 15 mio. kroner i 2013 - stigende til 25 mio. kroner i årene herefter, understreger Søren Kjærsgaard og uddyber:

- Og derudover har det nye chefniveau været tovholdere på en nyskabelse i forbindelse med budgetprocessen. Nemlig at udarbejde perspektivnotater for 13 kommunale politikområder, der tydeligt viser de udfordringer og handlemuligheder, som fremtiden byder os; det lige fra "veje og trafik" til "skoleområdet" og "ældreområdet". Det er et solidt materiale, der - ligesom vores stramme, nye økonomistyring - vidner om, at den nye organisation for alvor begynder at virke. Så på den baggrund er den politiske bane kridtet fint op.

Fokus på anlægsinvesteringer
Et af de aspekter, som byrådspolitikerne nu skal kigge på, er niveauet for anlægsinvesteringer i de kommende år.

- Der er lagt op til, at anlægsopgaverne prioriteres, så de understøtter indfrielsen af vores politikker, strategier og større tiltag. Det handler blandt andet om udmøntning af en ny organisering på skoleområdet, om realisering af boligstrategien på ældreområdet, og om ombygninger på Holbæk Seminarium. Og så drejer det sig også om anlægsopgaver, der medfører lavere driftsudgifter - fx energirenovering, forklarer Søren Kjærsgaard og understreger at investeringerne skal finansieres gennem et overskud på den strukturelle balance samt ved lånoptagelse.

Processen fortsætter i udvalgene
De videre drøftelser omkring anlægsinvesteringer fortsætter frem til sommerferien i de stående udvalg, der parallelt hermed også tager næste skridt i arbejdet med at kigge mere konkret på målsætninger og på, hvordan der skal prioriteres og budgetteres i forhold til driften på netop deres ressortområde.

Derudover mundede budgetseminar 1 ud i, at byrådet pegede på en række emner, som der skal arbejdes videre med i alle de stående udvalg - og i administrationen - i den kommende tid. Det drejer sig blandt andet om udmøntningen af de allerede vedtagne politikker (kultur og fritid, ældre samt erhverv og turisme), om afstemning af forholdet mellem behov og tilbud på specialområderne for både børn og voksne samt om uddannelse.

Resultaterne af forårets arbejde med budgettet vil efterfølgende indgå i de videre drøftelser på budgetseminar 2 dePressrelease textr finder sted den 15. og 16. august 2011. Budgettet vedtages - efter en høringsperiode - den 12. oktober 2011.

Hele budgetprocessen kan ses på holbaek.dk.

Relevant information

http://www.holbaeknettet.dk


Pressekontakt


Firma

Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk, Danmark

  72 36 46 08

http://www.holbaek.dk

Modtag nyheder fra Holbæk Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater