Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/01-14   -   Pressemeddelelse

Fondsjagt gav afkast på 49 millioner kroner

I 2013 lykkedes det for Holbæk Kommune at rejse 49 millioner kroner i fondsstøtte. Midler, der blandt andet går til mere kultur for borgerne.

Holbæk Kommune fik omtrent ni millioner kroner i støtte fra EU-puljen, IEE, der i fremtiden skal sikre miljørigtige udbud. Men det var to af de helt store projekter, der var med til at sætte trumf på Holbæk Kommunes fondsregnskab sidste år. Alene Brorfelde Oplevelsescenter og skibsværftet på Gammel Holbæk Havn løb af sted med over 30 millioner kroner af det bevilgede beløb.

"Det er glædeligt, at det faktisk er lykkes at få støtte til at gennemføre vores planer med både Brorfelde Oplevelsescenter og Værftet på Gammel Holbæk Havn. Vi er virkelig taknemmelige for, at de fonde, vi har fået støtte fra, kan se det visionære i de projekter, vi arbejder med. Og jeg ser frem til, at vi snart kan tilbyde nogle helt nye og spændende faciliteter både ved Brorfelde Oplevelsescenter og på Gammel Holbæk Havn", fortæller borgmester Søren Kjærsgaard.

Fonde og private investorer sikrer mere kultur til borgerne
I Kultur- og fritidssekretariatet har de også haft held med at få del i de eftertragtede fondsmidler. Kultur- og fritidssekretariatet har både fået del i puljer fra blandt andet Statens Kunstfond samt støtte fra det lokale erhvervsliv. Det samlede tilskud til nye kulturaktiviteter beløber sig i 745.568 kroner.

"At få del i de her midler betyder, at vi har kunnet sætte en masse kulturaktiviteter i søen, som ellers ikke ville have været mulige. Vi sætter virkelig pris på den anerkendelse, der ligger i at få støtte fra både de statslige kunstfonde og det lokale erhvervsliv", fortæller kultur- og fritidschef Brian Ahlquist.

Der er også støtte til borgere uden for arbejdsmarkedet
Jobcentret i Holbæk Kommune lykkedes også med at hente de vigtige støttekroner. I 2013 fik de tilsagn om støtte på hele 8,9 millioner kroner. Midler, der går til projekter, som fremadrettet skal hjælpe borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Jagten på fondsmidlerne fortsætter
Borgmester Søren Kjærsgaard fortæller, at byrådet agter at fortsætte jagten på de mange fondsmidler.

"Det gør en forskel. Det er udelukkende på grund af de bevilgede fondsmidler, at byggeprojekter, som Brorfelde Oplevelsescenter og det gamle skibsværft på havnen, bliver realiseret nu. Vi skal derfor blive ved med se de potentialer, der er rundt omkring os - og søge økonomisk støtte fra fonde", fortæller borgmester Søren Kjærsgaard.

Pressekontakt

Søren Kjærsgaard
Borgmester
  72 36 60 40

Firma

Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk, Danmark

  72 36 46 08

http://www.holbaek.dk

Modtag nyheder fra Holbæk Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater