Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-09   -   Pressemeddelelse

Affald dræber dyrene

Det er grimt at se på, det koster mange penge at fjerne, men måske værst af alt, så slår det skovens dyr ihjel. Organisationen Hold Danmark Rent vil gerne have folk til at se, at der faktisk ikke er noget godt at sige om det affald, der bliver smidt i naturen.

Det er ikke det bare sjov at være ræv og stikke snuden ned i en bøtte, der dufter godt - det dør man af...
Det affald, som danskerne efterlader i naturen, er rene dødsfælder for dyrene.

Duftende skrald
En nyligt offentliggjort rapport fra organisationen Hold Danmark Rent viser, at 95% af landets skovejere mener, at der er et problem med affald i skovene, og nummer et på listen over skrald, som bliver efterladt i skoven, er emballage fra mad.

- Det, der kan overraske folk, er, at problemet med affald ikke kun handler om det, man smider inde midt i skoven, siger direktør i Hold Danmark Rent Anne Holm Hansen og fortsætter:
- Mange ved ikke, hvor alvorligt det kan være for dyrene at efterlade affald ved siden af en fyldt skraldespand, hvor man regner med, at der kommer nogle og fjerner det. Vi håber at kunne åbne danskernes øjne for, at når man tager noget med ud i skoven, så er det også ens eget ansvar at tage det med derfra igen.

Skraldespande ikke løsningen
Hvis man mener, at der bare kunne være flere skraldespande opstillet, så skal man ikke tro, at det løser alle problemer. Nogle skovejere er gået så vidt, at de har fjernet de opstillede skraldespande ved rastepladser og indgangen til skoven, fordi der ophober sig meget mere affald i området omkring, end når de slet ikke er der. Ikke blot skrald fra dagens picnic rammer nemlig ved siden af spanden, folk kan også finde på at sætte store sække med affald fra sig.

Hold Danmark Rent kører i øjeblikket en fotokonkurrence, hvor folk skal tage billeder af skrald, de finder på deres ture i skoven. Det har allerede affødt billeder af dyr, som ikke overlevede mødet med skovsvinenes efterladenskaber. Læs mere om konkurrencen og rapporten på www.holddanmarkrent.dk.

Relevant information

http://holddanmarkrent.dk


Pressekontakt


Firma

Hold Danmark Rent
Havnegade 39
1058 København K, Danmark

  40 27 04 34

http://holddanmarkrent.dk

Modtag nyheder fra Hold Danmark Rent på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire