Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-10   -   Pressemeddelelse

Bølge af renhed over Danmark

Saml op! Det er det enkle budskab i en ny type kampagne fra organisationen Hold Danmark Rent. Danskerne skal via facebook lokkes til at samle bare ét stykke affald op om dagen for at sætte fokus på problemet med det herreløse affald på gader, stræder og i naturen.

95% af landets skovejere har problemer med affald, som gæsterne efterlader. 59% af danskerne indrømmer at have smidt affald ud af bilvinduet.
Kommunerne bruger op mod en halv milliard kroner hvert år på at fjerne alt det skrald, som vi danskere efterlader, hvor vi går og står. Dette er bare nogle af de tal, som gør, at organisationen Hold Danmark Rent fra i dag sætter fokus på problemet med henkastet affald via en helt ny type kampagne.

Flytter holdninger
Hold Danmark Rent vil via facebook-siden "Saml op!" have danskerne til at forpligte sig til at samle bare ét stykke affald op fra gaden eller naturen hver eneste dag.
- Vi tror, at den minimale indsats, det er at samle ét stykke affald op om dagen, vil have en kæmpestor effekt. Håbet er, at når først folk begynder at rydde op, så vil diskussionen gå omkring, om det er okay at smide affald fra sig. Forhåbentlig flytter det nogle holdninger, hvilket gerne skulle føre til en ændret adfærd, så danskerne stopper med at smide affald fra sig, forklarer Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

Lille indsats stor gevinst
Hvis bare ét medlem af "Saml op!"-siden inviterer 10 venner, som vil være med, er naturen allerede blevet befriet for 4000 stykker affald på et år. Når siden op på 2740 dedikerede medlemmer, vil 1 million færre stykker affald gøre gå- eller køreturen udenfor en hel del smukkere. Alt efter størrelsen på affaldet svarer det til mindst 33.000 bæreposer fyldt med skrald!
Facebook-siden findes ved at skrive "Saml op!" i søgefeltet på facebook eller klikke på dette link: http://www.facebook.com/pages/Saml-op/106690399363769#!/pages/Saml-op/106690399363769?v=info

Relevant information

http://holddanmarkrent.dk


Pressekontakt


Firma

Hold Danmark Rent
Havnegade 39
1058 København K, Danmark

  40 27 04 34

http://holddanmarkrent.dk

Modtag nyheder fra Hold Danmark Rent på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire