Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Renere skovtur med Hold Danmark Rent

På søndag afholdes Skovens Dag med undertitlen "Den rene vare". Organisationen Hold Danmark Rent vil sørge for, at der i hvert fald er rent, når dagens skovgæster går hjem - og at de måske ligefrem har ryddet op efter skovsvin, som tidligere har været forbi.

Bevæbnet med lommeaskebægre samt smarte "pocket bags" vil gæsterne på Skovens Dag på søndag kunne hjælpe sig selv til en renere og smukkere oplevelse på skovturen. Det er organisationen Hold Danmark Rent, som i samarbejde med FDB og Danmarks Jægerforbund vil sætte fokus på glæden ved en ren skov ved i 24 skove landet over at uddele disse små "affalds-kits", som passer i lommen eller dametasken. Herudover vil der også være æbler og kildevand til skovens gæster.

Holdningen er god - adfærden skal ændres
98 % af danskerne er enige om, at man ikke må smide affald fra sig i skoven. Alligevel siger 95 % af skovejerne, at der er et stigende problem med affald. Danskerne kommer altså ind i mellem til at glemme deres egne gode intentioner, når de er på skovtur. Den adfærd vil Hold Danmark Rent gerne have ændret - og de starter på Skovens Dag.

- Vi vil på dagen bede folk om at huske at tage alt det med ud af skoven igen, som de tog med ind. Det gælder også cigaretskod og ispinde, som folk nok ikke er opmærksomme på, at det tager naturen op til henholdsvis 5 og 10 år at nedbryde. Håbet er, at de så også får lyst til at se skoven endnu renere og tager det eventuelle affald med sig, som andre har efterladt, fortæller Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

Eyvind Vesselbo hjælper til
På Christiansborg har Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo også hørt om Hold Danmark Rents indsats, og han har tilbudt at trække i den gule trafikvest og være med til at fortælle om vigtigheden af et renere land uden henkastet affald. Han vil være at finde sammen med Anne Holm Hansen ved Skovens Dag arrangementet i Jægersborg Dyrehave.

- Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på at holde skoven ren. Det er grunden til, at jeg giver en hånd med, og jeg håber, at vi kan få rigtig mange til at tænke over, hvordan vi behandler naturen, siger Eyvind Vesselbo.

På http://www.holddanmarkrent.dk kan du se ved hvilke andre Skovens Dag-arrangementer, du kan møde repræsentanter for Hold Danmark Rent.

Skovens Dag arrangementer, hvor Hold Danmark Rent er repræsenteret:

- Hjelm skov, ved skovindgangen for enden af Hjelmallé, Aabenraa.
- Eremitagesletten ved Magasindammen, øst for Eremitageslottet, Jægersborg Dyrehave.
- Klostermølle Naturcenter, Klostermøllevej 48, Voerladegård, 8660 Skanderborg
- Hønning Plantage på "Stævnepladsen" mellem Toftlund og Skærbæk.
- P-plads/bålplads på Skallingvej i Ho Plantage.
- Bognæs skov på Tuse Næs ved Holbæk.
- Corselitze Gods - Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Tromnæs Allé 2, 4800 Nykøbing F.
- Slægtsgården ved Karup Å, Koldkurvej 13, 7470 Karup
- Hareskoven, med mødested på Hareskoven Station
- Vestskoven, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund
- Lystbæk Lejrplads mellem Ulfborg og Thorsted, Ved siden af Lystbækgaard.
- Egebæksvang skov, Strandvejen 338, 3060 Espergærde.
- Hvidbjerg Klitplantage i Sydthy.
- Sebberup Skov, ved Remmerslundvej mellem Hedensted og Løsning.
- Naturskolen Koutrupgård, Koutrupvej 17, 7160 Tørring
- Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
- Skovskolen i Nødebo. Nødebovej 77 A,3480 Fredensborg
- Christianshøjkroen, Segenvej48 i Almindingen
- Rold Skov, Jamborettepladsen
- Tornby Klitplantage
- Moesgaard Strand, ved Strandskovvej i Moesgaard Skov
- Naturområdet ved Tårnborggård. Marsk Stigs vej 101, 4220 Korsør.
- Ahl Plantage, Ebeltoft.
- Barritskov, Barritstykke.

Kontakt:
Gitte Valentin, kommunikationsmedarbejder, tlf. 42 60 50 27
For interviews: Anne Holm Hansen, direktør, tlf. 40 27 04 34 / 48 28 58 66

Relevant information

http://holddanmarkrent.dk


Pressekontakt


Firma

Hold Danmark Rent
Havnegade 39
1058 København K, Danmark

  40 27 04 34

http://holddanmarkrent.dk

Modtag nyheder fra Hold Danmark Rent på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire