Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/07-10   -   Pressemeddelelse

Strande skal have rent vand OG sand

Strande skal have rent vand OG sand Ispinde skæmmer strandturen og er samtidig 10 år om at blive nedbrudt. Derfor skal et samarbejde mellem organisationen Hold Danmark Rent, Blå Flag og Frisko Is lære danskerne at få pinden smidt i skraldespanden - det rene vand skal til at matches af lige så rent sand.

Ispinde er en af de typer affald, som danskerne oftest smider fra sig, når de nyder den danske sommer på stranden. Faktisk indrømmer hele 41%, at de ikke altid får taget pinden med sig til en skraldespand. Det vil Hold Danmark Rent, Blå Flag og Frisko Is lave om på denne sommer med en Ren Strand-kampagne.

Ren strand ren glæde
I ugerne 29-31 vil gæsterne på 15 udvalgte Blå Flag strande derfor støde på skraldespande med budskabet "Hjælp os med at holde stranden ren!" Samtidig vil det være muligt at vinde lækre ispræmier fra Frisko Is ved at deltage i ispinde-quizzen PasPåPinden.

Hos Hold Danmark Rent understreger man vigtigheden af at bruge skraldespanden, fordi det gør strandturen til en bedre oplevelse for alle:

- Vi siger, at en ren strand er lig med ren glæde, fordi vi ved, at folk bliver gladere af at være i rene omgivelser. Derfor vil vi gerne være med til at huske folk på, at det er en bonus for alle, hvis de lige husker at tage affaldet med til nærmeste skraldespand, forklarer Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.

10 år før ispinden er væk
Ispinde bliver ofte ikke opfattet som affald, da det jo "bare" er et stykke træ. Men ispinden har en overfladebehandling som gør, at den kan tåle at være i forbindelse med isen - men som også gør, at det tager op mod ti år, før den er nedbrudt i naturen. Derfor er det ikke et problem, som bare lige forsvinder af sig selv, og derfor bliver den i stort antal et problem på strandene - ikke mindst på Blå Flag strande, som gerne vil være rene både i vandet og i sandet.

- Blå Flag strande skal være de reneste i landet, siger Helen Witt Qvist, Blå Flag konsulent i Friluftsrådet, - Derfor har vi en pligt til at oplyse om de konsekvenser, det har for naturen, når for eksempel ispinden smides alle andre steder end i skraldespanden. Strandene er et af de mest fantastiske rekreative steder vi har i Danmark og derfor skal vi passe på dem.

Ingen henkastet emballage
Hos Frisko Is er man glade for at kunne være med til at sætte fokus på, at emballagen fra isen ikke skal ende som affald blandt soldyrkende danskere på stranden.

- Som leverandør af en stor del af de is, der spises på og i nærheden af de danske strande, ser vi det som vores opgave at gøre en ekstra indsats for at opfordre til, at ispinde og ispapir ender deres dage i en skraldespand. Vi har alle en fælles interesse i at holde Danmark rent, siger Allan Wind, Category Manager hos Frisko Is

Ren og sjov stranddag
Kampagnen vil blive skudt i gang lørdag den 17. juli kl. 13-15 på Blåvand/Hvidbjerg Strand i Varde Kommune, hvor strandgæsterne vil få udleveret masser af ting til en ren og sjov dag på stranden. Hold Danmark Rent vil uddele pocket bags og strandaskebægre, Blå Flag kommer med kasketter og et strandaktivitetshæfte, mens de mindste garanteret vil elske badebolde, baderinge og -vinger fra Frisko Is.

De smarte engangs strandaskebægre fra Hold Danmark Rent stikkes ned i sandet og smides ud sammen med skoddene i en skraldespand på vejen hjem. De uddeles desuden fra strandkioskerne under hele kampagnen.

Her sker det

I uge 29-31 kører kampagnen på følgende strande:

- Skallerup Klit - Hjørring Kommune
- Øster Hurup Strand v. Havnen - Mariagerfjord Kommune
- Den Permanente - Århus Kommune
- Barsø Landing Strand- Aabenraa Kommune
- Grenaa Strand v. Katholm Strandvej - Norddjurs Kommune
- Nordstranden - Kerteminde Kommune
- Føns Strand - Middelfart Kommune
- Lakolk Strand - Tønder Kommune
- Blåvand/Hvidbjerg Strand - Varde Kommune
- Frederiksdal Fribad - Lyngby-Taarbæk Kommune
- Vallensbæk Strand - Vallensbæk Kommune
- Feddet Strand - Faxe Kommune
- Hestehovedet Strandbad - Lolland Kommune
- Enø Strand - Næstved Kommune
- Stillinge Strand - Slagelse Kommune

Mere information om Hold Danmark Rents projekter: www.holddanmarkrent.dk

Kontakt:
Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen, direktør, tlf. 40 27 04 34/48 28 58 66
Blå Flag, Friluftsrådet, Irene Lauridsen, Blå Flag konsulent, tlf. 33 28 04 30

Relevant information

http://holddanmarkrent.dk


Pressekontakt


Firma

Hold Danmark Rent
Havnegade 39
1058 København K, Danmark

  40 27 04 34

http://holddanmarkrent.dk

Modtag nyheder fra Hold Danmark Rent på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire