Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-10   -   Pressemeddelelse

Miljøministeren tømmer biler for skrald

De danske bilister smider bunker af affald langs de danske veje. Derfor skød organisationen Hold Danmark Rent i dag kampagnen "Rene veje nu" i gang. Miljøminister Karen Ellemann og Hold Danmark Rents direktør, Anne Holm Hansen, tømte både biler og førerhuse for affald og uddelte nye skraldeløsninger til de overraskede bilister.
Miljøministeren tømmer biler for skrald

De danske bilister smider bunker af affald langs de danske veje. Derfor skød organisationen Hold Danmark Rent i dag kampagnen "Rene veje nu" i gang. Miljøminister Karen Ellemann og Hold Danmark Rents direktør, Anne Holm Hansen, tømte både biler og førerhuse for affald og uddelte nye skraldeløsninger til de overraskede bilister.

Det er mærkeligt at smide skrald ud af bilen. Ikke? Dette slogan vil bilisterne møde hele denne uge, når de fx besøger landets rastepladser, tanker benzin, køber en hotdog eller får brug for hjælp ved motorstop. Selvom de fleste synes, at det ikke er i orden at smide affald ud af bilen, indrømmer 59 % af bilisterne nemlig alligevel, at de kan finde på at gøre det.

Derfor stillede miljøminister Karen Ellemann i dag op i trafikvest og arbejdshandsker for at hjælpe Hold Danmark Rents kampagne "Rene veje nu" i gang.

Smart affaldsløsning
Ved en event mandag morgen på rastepladsen ved Karlslunde syd for København tilbød miljøministeren sammen med direktøren fra Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen, at tømme de biler, som passerede igennem, for skrald. "Så er der da ikke risiko for, at de får trang til at smide det ud ad bilvinduet senere," som Anne Holm Hansen bemærkede.

Samtidig fik bilisterne en smart affaldsløsning til bilen med sig i form af en "pocket bag" - en lille beholder med poser, som kan justeres i størrelse alt efter den mængde skrald, man skal af med.

Alle skal tage ansvar
Miljøministeriet støtter Hold Danmark Rent, og miljøminister Karen Ellemann håber, at kampagnen får flere til at tænke over konsekvenserne ved at bruge bilvinduet som skraldespand:

- En ren natur er noget, som alle skal være med til at skabe - ikke kun dem, som er ansat til at rydde op. Henkastet affald er et stort problem, og det er den enkeltes ansvar, at vi får det løst. Det er absolut ikke svært. Brug skraldespanden, siger hun.

Bilister skal gøres klogere
Hold Danmark Rent sætter i samarbejde med 15 samarbejdspartnere hele denne uge fokus på affaldet langs de danske veje.

- Vi vil gerne have bilisterne til at tænke over, at deres opførsel har konsekvenser, forklarer direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen.

- Vi tror på, at hvis bilisterne får ny viden, vil de begynde at reflektere over, hvad de gør - og det vil ændre deres adfærd. Ingen vil helt bevidst være med til at brænde skattekroner af på unødvendig oprydning eller være skyld i at skade dyrene. Langt de fleste er da med på de rigtige løsninger.

Millioner på oprydning
Den viden plus meget mere opnår bilisterne blandt andet ved at medvirke i kampagnens konkurrence med gode og sjove præmier på www.reneveje.nu . For eksempel vil de fleste bilister nok tænke sig om en ekstra gang, når de hører, at Vejdirektoratet bruger cirka 22 mio. kr. om året på at fjerne henkastet affald langs vejene. Hertil kommer alle de penge, som kommunerne bruger på at rydde op langs kommunale veje.

Usædvanligt samarbejde
De 15 projektpartnere er virksomheder, som ikke alle sammen har et naturligt samarbejde - nogle er endda konkurrenter - men de står nu sammen med Hold Danmark Rent på grund af den fælles interesse for renere veje. Måderne, budskabet bliver formidlet på, er mange, blandt andet er både virksomheder og Vejdirektoratets rastepladser prydet med kampagneplakater, der bliver udleveret postkort og pocket bags på Tulips udsalgssteder og FDM`s testcentre og af både Falck, ITD og Dansk Retursystems chauffører. Radio100FM kører konkurrence og spots for kampagnen hele ugen og Q8, Business Danmark, McDonald's og Damco formidler budskaberne til alle deres kunder og samarbejdspartnere samt i medlemsblade m.m.

Partnerne er: Advance, Business Danmark, DAMCO, Dansk Design Center, Dansk Retursystem, Falck, FDM, International Transport Danmark, McDonald's Danmark, Plastindustrien i Danmark, Q8, Radio100FM, Tulip, Uno-X og Vejdirektoratet.

Mere information:
www.holddanmarkrent.dk
www.reneveje.nu

Kontakt:
Anne Holm Hansen, direktør, tlf. 40 27 04 34/48 28 58 66

For flere billeder kontakt kommunikationskonsulent Gitte Valentin på gva(AT)holddanmarkrent.dk eller 42 60 50 27.

Relevant information

http://holddanmarkrent.dk


Pressekontakt


Firma

Hold Danmark Rent
Havnegade 39
1058 København K, Danmark

  40 27 04 34

http://holddanmarkrent.dk

Modtag nyheder fra Hold Danmark Rent på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire